Annonce
Bolig og livsstil

Det skal nye aktiekøbere beslutte først

Køb aktier fra forskellige brancher og ikke kun forskellige selskaber i samme branche, lyder et af rådene til nybegynderen. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe

Nye aktieinvestorer skal beslutte, om de selv vil placere opsparingen eller lade professionelle om det.

Det kan være svært at se skoven for bare gode råd, når opsparingen for første gang placeres i aktier. I sidste ende er det op til den enkelte, men derfor kan man godt lytte til råd fra to sider af samme sag.

Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen anbefaler, at interesserede sætter sig ind i, hvad det koster at handle og hvilke platforme, der er at gøre brug af.

Der er flere forskellige platforme, hvorigennem man kan handle aktier, og nogle af dem er billigere end bankernes tilbud.

- På nogle platforme er det ekstremt billigt at handle, men så følger der ikke nogen hjælp eller vejledning med, understreger han.

Derfor er Jacob Pedersens anbefaling at undersøge, hvordan investering via banken foregår, og hvad det koster.

- Det er lidt, som hvis jeg skulle reparere min bil for første gang selv. Jeg kan nok godt, men jeg vil være mere tryg ved at have en mekaniker med på sidelinjen, forklarer han.

Alligevel er soloridtet anbefalingen fra Karsten Engmann Jensen, cand.polit. og indehaver af Pengeministeriet.dk.

- Man kan snildt starte på egen hånd, hvis man kan efterleve de vilkår, som giver de bedste afkast, råder han.

Han nævner, at en god aktieinvestering forudsætter, at aktierne skal blive stående i flere år, og at aktieindehaveren evner at være tålmodig og ikke handler for meget.

- Der skal investeres i aktier, man vil beholde, og så skal investeringerne spredes ud på forskellige brancher, så der købes en bryggeriaktie, en industriaktie, en transportaktie og så videre, forklarer Karsten Engmann Jensen.

Det nytter ikke noget at købe aktier i tre forskellige bryggerier. I stedet skal der tænkes variation i aktierne.

- Spredning er redning. Enkeltaktier er mere risikable, og ens formue kan krympe mærkbart, hvis man investerer i meget få aktier og så møder modgang, siger Jacob Pedersen.

Han oplever, at det kan være en stor mundfuld for aktiehaverne selv at sprede investeringen ud på 20 forskellige aktier.

- Så kan det være en idé at købe sig ind i en investeringsforening, hvor man har det hele samlet, og der sidder en professionel og handler for en, fortæller Jacob Pedersen.

Karsten Engmann Jensen mener dog, at mindre kan gøre det.

- Syv forskellige aktier er i min optik nok. Ti forskellige kan også være et mål, og dem kan køber selv sprede ud på sektorerne. Så længe der er ro til at lade aktierne stå i mindst 5 men hellere 20 år, så er min erfaring, at investeringsforeninger ikke klarer sig bedre end dem, som har købt aktier på egen hånd, siger han.

Fakta: Aktiekøbernes no go's

- Undlad at finansiere størstedelen af dine aktier med lånte penge. Udsving kan gøre din formue negativ.

- Spredning er redning. Køb aktier fra forskellige brancher og ikke kun forskellige selskaber i samme branche.

- Rådfør dig med nogen, der ved mere end dig.

- Undlad at handle for meget med aktierne på egen hånd, det er usandsynligt, at du har set et hul i markedet, som de professionelle ikke har.

Kilder: Jacob Pedersen, Karsten Engmann Jensen.

/ritzau fokus/

  • PLUS Det skal nye aktiekøbere beslutte først
    Køb aktier fra forskellige brancher og ikke kun forskellige selskaber i samme branche, lyder et af rådene til nybegynderen. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Annonce
Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé