Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Det er umuligt at helgardere sig, når man færdes på nettet. Men der er ting, du selv kan gøre for at komme it-svindlerne i forkøbet.
Det er umuligt at helgardere sig, når man færdes på nettet. Men der er ting, du selv kan gøre for at komme it-svindlerne i forkøbet.
Foto: Scanpix/Greg Baker/arkiv

Livsstil

Tjeklisten: Har du styr på din digitale sikkerhed?

Stærke passwords er en af de måder, du kan sikre dine persondata på nettet. Alligevel har mange danskere stadig et, som er for let at gætte for it-kriminelle.




05. februar 2018 kl. 19:00 Af Af Cecilie Lyngberg/ritzau fokus/

Annonce

Hacking, dankortmisbrug, identitetstyveri eller læk af private billeder.

Konsekvenserne er omfattende, hvis man får tappet sine oplysninger på nettet.

Men det kan være svært at vide, hvordan og hvornår man er sikker. Og samtidig udvikler it-kriminelle stadig flere metoder til at fiske dine kortoplysninger og personlige oplysninger.

I anledning af Safer Internet Day 6. februar får du her en guide til, hvad du selv kan gøre for at sikre dig på nettet.

1) Password

Tip nummer et er en gammel traver, men stadig relevant: Find et stærkt, unikt password. For jo flere tegn, des sværere er det at hacke, siger Anne Sofie Kirkegaard fra Google Danmark.

Google har nemlig spurgt ind til unge danskeres password-vaner og fandt ud af, at ti procent brugte deres kæledyrs navn som password, 13 procent brugte deres fødselsdato og 15 procent brugte deres eget navn.

- Så undersøgelsen viste ret klart, at folk desværre er ret uoriginale. Derfor er det virkelig vigtigt, at man sørger for at være kreativ og vælger et password, som ikke er så nemt at gætte, siger Anne Sofie Kirkegaard.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd består et godt password af mindst otte tegn, hvor små og store tegn, tal og specialtegn indgår. Og så bør man aldrig bruge det samme kodeord til forskellige konti.

2) Password manager og login-alarm

Når du har fundet på et stærkt og unikt password, kan du overveje at bruge en såkaldt password-manager eller keychain, hvor browseren selv husker og gemmer koden.

- Men du skal selvfølgelig sikre dig, at de kommer fra en udbyder, du stoler på, siger Anne Sofie Kirkegaard.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd kan man også overveje en password-manager. Men den skal komme fra en troværdig udbyder, så den ikke i sig selv bliver et nøgleskab og en åben dør for it-svindlerne.

3) Totrins godkendelse

Totrins godkendelse er det, man også kender fra NemID, hvor man både skal skrive en kode og derefter et nøgletal.

Og hvis du vil give sikkerheden en ekstra tand, kan du slå to-trins godkendelse til på din mail eller profiler på sociale medier.

- Det kan også være en god idé. Så man har to separate måder at verificere, at man ejer en konto, siger Anne Sofie Kirkegaard.

4) Undgå links og mærkelige mails

Et stadig større problem på nettet er phishing, hvor folk prøver at franarre dig private oplysninger, siger Anne Sofie Kirkegaard. Derfor er det også et problem, Google har særligt fokus på.

Et klassisk trick er, at svindlerne sender dig en besked, hvor du via en mail eller et link skal oplyse personlig information. Men den type e-mails kan være godt camouflerede og ligne noget fra en bank eller webshop.

- Det kan komme i mange former - gennem e-mail, telefon, tekstbeskeder, apps. Og de udgiver sig typisk for at være legitime personer eller organisationer og websites, som folk stoler på, siger Anne Sofie Kirkegaard.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd bør du derfor aldrig oplyse eller skrive personlige oplysninger i en e-mail, for ingen reelle virksomheder eller myndigheder vil anmode om den slags over e-mail eller sms.

5) Gå efter sikre sites

En anden måde at styre uden om phishing og virus er ved at undgå tilsendte links, men i stedet gå ad hovedvejen ind på hjemmesiden, siger Anne Sofie Kirkegaard.

- Hvis der er nogen, som beder én om at indtaste personlige detaljer, password eller lignende, skal man være sikker på, at det faktisk kommer fra det website, man tror. Og ofte er det bedre at gå direkte ind på hjemmesiden og gøre det derigennem, siger hun.

Du kan også kigge i url-feltet på browseren, som er der, hvor du skriver hjemmesidens adresse. Hvis der er et logo af en grøn hængelås eller står "https", er det verificerede sites.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce