Annonce
Underholdning

“Badehotellet” er et panik-rum

Folketidende har mødt Bodil Jørgensen før premieren på denne sæson af Badehotellet. Foto: Mike Kollöffel TV2

Bodil Jørgensen fortæller om sin rolle i den populære TV serie og giver sit bud til Folketidende på, hvorfor serien er så populær.

Da Folketidende møder Bodil Jørgensen sidder hun i hjørnet af kulissen til spisestuen i TV 2s hysterisk populære tv-serie ”Badehotellet”. Og lige der ligner hun ikke en af Danmarks mest feterede skuespillerinder. Modtager af et hav af priser for sine ofte surreale roller i film, kvinden med den rablende sønderjyske dialekt i ”Rytteriet” eller moderen der taler om pinlige og tabubelagte emner i telefonen med sin datter i samme serie.

Faktisk ligner hun mest af alt en altomfavnende og imødekommende husmor, der lige har taget en plade nybagte boller ud af ovnen. Et godt menneske, der omsider har fundet fred med sig selv.
Og det er jo lige netop det, som Bodil Jørgensen inkarnerer i ”Badehotellet”.

Den tidligere indehaver Molly Andersen, der værnede om sine piger i badehotellets køkken og stuer, og som nu har overladt hotellets drift til Fie og fundet fred i samlivet med Fies far Peter Andreas.

Bodil Jørgensen har spillet Molly Andersen siden allerførste afsnit af ”Badehotellet”, så hun må vel være den rette at spørge om, hvad der får 1,5 millioner seere til tv-skærmen hver mandag når der er ”Badehotellet” på programmet?

- Jeg tror, det er muligheden for os alle sammen at spejle os i det der sker. Altså, det er ikke så farligt. Vi kender alle karaktererne, og vi slapper af sammen med dem, siger Bodil Jørgensen med sit umiskendelige varme smil.

- Og det er dejligt at kunne slappe af med noget trygt og velkendt i den urolige og kaotiske hverdag som de fleste af os lever i. ”Badehotellet” er en slags panik-rum, man kan gå ind i og være rolig.

- Der er noget ved fortiden, som beroliger os. For vi ved jo, hvordan det går i den store verden. Så kan vi koncentrere os om, hvordan de københavnske gæster på badehotellet har det med hinanden og med personalet. Det er en længsel efter en svunden og ubekymret tid, som vi får afløb for, når vi ser ”Badehotellet”, siger hun.

Det er nu femte sæson af ”Badehotellet”, som starter på mandag.

Læs hele interviewet med Bodil Jørgensen i lørdagens Folketidende, hvor skuespilleren kommer nærmere ind på sin rolle i den populære TV serie.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed

  • Mike Kollöffel
    Folketidende har mødt Bodil Jørgensen før premieren på denne sæson af Badehotellet. Foto: Mike Kollöffel TV2
Annonce
Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen