Brancheforening frygter ekspertise om syge får og geder går tabt

DTU’s Veterinærinstitut mistede sidste sommer den myndighedsopgave, som de i 110 år har udført for staten og landbrugserhvervet. Det bekymrer Brancheforeningen Får og Geder, der frygter at miste den høje sundhedsstatus på får og geder.

- For os med får og geder kan det komme til at betyde, at de sundhedsprogrammer og den sygdomsbekæmpelse, vi har arbejdet hårdt for, vil forsvinde og dermed svækkes den generelt høje sundhedsstatus på får og geder, siger Anne Hjelm, næstformand i Brancheforeningen Får og Geder og formand for Gotlænderforeningen.

Forskellige fåre- og gedeorganisationer fik i 1979 iværkssat et frivilligt sundhedsprogram for at bekæmpe Maedi-Visna/CAE, som er en uhelbredelig lungesygdom for får og geder forårsaget af Lenti-virus.

Dengang var halvdelen af fårebesætningerne smittet med Maedi-Visna, der på islandsk betyder åndenød. Sygdommen er en kronisk fremadskridende sygdom uden helbredelsesmuligheder. Sygdommen betyder blandt andet mistrivsel og 10-20 procent dødelighed, lav frugtbarhed, døde lam og kort levetid.

Projekt flere får og geder i sundhedsprogram
I foråret 2016 tog Brancheforeningen Får og Geder initiativ til en revision af sundhedsprogrammet for igennem en effektivisering at få inddraget langt flere besætninger i programmet.

Arbejdsgrupen bestod af repræsentanter fra fåreorganisationer, fåredyrlæger, Veterinærinstituttet og Seges, der administrerer programmet.

- I 2017 iværksatte vi en kampagne over for fåre- og gedeavlere, hvor Veterinærinstituttet tilbød 25 procent rabat på analysedelen af blodprøverne, hvis man som besætningsejer kunne leve med forlænget svartid. Den nye følsomme analysemetode, som blev godkendt sidste år, betød samtidig, at vi i arbejdsgruppen stod over for en beslutning, hvor man kunne tilbyde små og store besætninger at få taget færre prøver og hurtigere kunne opnå den højeste sundhedsstatus, fortæller Anne Hjelm.

Politisk indgriben
Det stoppede brat i sensommeren sidste år, hvor Veterinærinstituttet meddelte, at det ikke længere havde ressourcer til at videreføre arbejdet, da instituttet med udgangen af 2019 har mistet myndighedsbetjeningen og det veterinære beredskab.

Ifølge Anne Hjelm, der var initiativtager til projektet, var det som en mavepuster.

- Man blev nærmest handlingslammet. Os brugere af systemet havde svært ved at se, hvordan vi overhovedet kom videre, fortæller hun.

Ondartet klovsyge - et andet eksempel
- I mange år havde mange den opfattelse, at ondartet klovsyge var noget, der kun forekom i det sønderjyske. Men som det bredte sig til resten af landet, måtte vi erkende, at det var nødvendigt at tage aktion på problemet, siger Anne Hjelm.

I 2010 havde Veterinærinstituttet udviklet en analyse, der kunne diagnosticere den smitsomme bakterie Dichelobacter nodosus, som forårsager degeneration i klovene på dyrene med produktionstab og tab af dyrevelfærd til følge. Hårdt angrebne får kravler rundt på knæene af smerte.

En af initiativtagerne dyrlæge Inga Stamphøj fra Lolland havde været i England og hørt om et præparat, der kunne sanere den smitsomme bakterie fra besætningen.

- Derfor gik vi i gang med min besætning af gotlændere. I første omgang slap vi for den endeløse og tidskrævende badning af klove med kemikalier, for det andet kunne vi nu arbejde på et krav om en ren klovsygeattest ved samling og salg af dyr. Det blev hurtigt et krav ved deltagelse i dyrskuer, pelsbedømmelser og en opfordring til alle sælgere af får og geder at få testet deres dyr, forklarer Anne Hjelm.

Sundhedsstatus i fremtiden
- I fåre- og gedebranchen står vi nu i en situation, hvor vi efter 2019 ikke ved, om Københavns Universitet og Statens Serum Institut, der overtager området, har tilstrækkelig viden og erfaring til at servicere fåre- og gedebranchen på betryggende vis, siger Anne Hjelm og fortsætter:

- Jeg forstår ikke, at den øvrige del af landbruget ikke er stærkt bekymret for, om vi fremover har styr på de almindelige husdyrsygdomme og det stigende resistensproblem. Eller hvis vi får et udbrud af mund- og klovsyge, svinepest, blue-tongue eller nye sygdomme eksempelvis betinget af klimaændringer. Jeg vil opfordre til, at vi sammen med det øvrige landbrug iværksætter en dialog med Miljø- og Fødevareministeriet allerede nu om, hvordan vi sikrer beredskab og en høj faglighed på det veterinære område, erklærer Anne Hjelm.