Annonce
Landbrug

Svineproducenter står historisk godt rustet efter stærkt eksport-år

Svineproducenterne står økonomisk godt polstret efter et 2017 med gode afsætningspriser og lave produktionsomkostninger. 250 svineproducenter var samlet til årsmøde i Sorø. Foto: Denny Michael Jakobsen

250 svineproducenter var samlet til årsmøde hos VKST i Sorø, hvor der blev gjort status på et år, hvor eksporteventyret har styrket bundlinjen i dansk svineproduktion.

Det går ikke så ringe endda for de danske svineproducenter. Det var konklusionen ved årsmødet for svineproducenter hos VKST i Sorø onsdag, hvor ikke færre end 250 var mødt frem for at blive orienteret om udviklingen inden for svineproduktion, få ny faglig inspiration og netværke med kolleger i branchen.

Det var ny besøgsrekord, selvom tilmeldte fra den sydlige del af Sjælland og Lolland-Falster havde problemer med at nå frem gennem snedriverne.

- Dansk svineproduktion har aldrig været stærkere end nu. I har i år realiseret historisk gode regnskaber, indledte Finn Skotte, driftsøkonom hos VKST.

Svinenoteringen endte i 2017 på et gennemsnit på 10,49 mod en forventet prognose fra Seges på 9,94. Dermed ligger noteringen på linje med gennemsnittet på 10,48 i de gode år fra 2010-2014.

- På produktionssiden har der været en enorm udvikling i effektiviteten med billige korn og proteiner. Grundlæggende vurderer jeg, at sundhedstilstanden i dag er markant styrket i dansk svineproduktion. Vi har en lav rente, og I har fået skruet nogle slagkraftige forretninger sammen. Det er en udvikling, som er trukket af eksporteventyret, hvor vi sender 15 millioner smågrise til Tyskland eller længere sydpå, fortalte Finn Skotte.

Smågriseprisen lå da også i 2017 67 kr. over prognosen fra Seges. I år til dato ligger prisen på smågrise 20 kr. over prognosen, men det er ifølge Finn Skotte endnu for tidligt at sige, om der i 2018 tegner sig et ligeså godt eksporteventyr som 2017.

Solide regnskaber
Finn Skottes gennemgang af de indkomne 2017-regnskaber for 51 svineejendomme med gennemsnitligt 207 ha, 382 årssøer og 6316 slagtesvin viste et gennemsnitligt årsresultat på 2,3 mio. kr., hvillket er en stigning på 807.000 kr. i forhold til 2016.

Samtidig er soliditeten steget fra 33 til 35 procent, eller hvad der svarer til gennemsnitligt 1,4 mio kr. ekstra i egenkapital.

Hvis man ser på svineejendomme med sohold op til 30 kg. viser en gennemgang af 20 ejendomme med gennemsnitligt 230 ha, 800 årssøer og 666 slagtesvin et resultat i 2017 på 3,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 987.000 kr. i forhold til 2016.

For slagtesvineejendomme viser et gennemsnit af 25 ejendomme med gennemsnitligt 190 ha og 7.976 producerede slagtesvin et årsresultat på 1,2 mio. kr. i 2017, hvilket er en stigning på 451.000 kr. i forhold til året før.

Ser man på det samlede dækningsbidrag pr. ha for svineejendommene steg det fra 5.300 til 6.800 kr. fra 2016 til 2017.

Bør afdrage på gælden
Med andre ord går det strygende for svineproducenterne, som havde en likviditet i 2017 på 2,2 mio. kr., men kun investerede for 1,2 mio. kr. De havde med andre ord 1 mio. kr. ekstra at afdrage på gælden med.

Og det er lige netop, hvad svineproducenterne bør gøre ifølge regionsformanden, der glæder sig over den økonomisk polstring.

- Det generelle billede viser et solidt resultat i 2017. Det giver tiltrængt luft på kassekreditten, og det må og skal give anledning til at få justeret de finansielle omkostninger i nedadgående retning, sagde regionsformand Niels Aagaard Jørgensen i sin beretning og fortsatte:

- Når vi ser fremad, er der lidt uenighed om noteringsprognosen. Nogle mener, at Seges’ prognose er for konservativ, og jeg vil håbe, de har ret. De sidste tre ugers noteringsstigning giver lidt forventninger set i lyset af, at tyskerne er noget foran i deres notering, og at so-antallet muligvis igen falder på grund af samme tiltag som i Danmark om lokalbedøvelse ved kastration, sagde Niels Aagaard Jørgensen.

Effekltiviteten øges
Udviklingen viser også, at svineproducenterne hele tiden bliver mere effektive.

- Fremstillingsprisen er et væsentligt nøgletal, for det handler om at producere den bedste kvalitet til den billigste pris. For sohold med under 500 søer var fremstillingsprisen i 2013 438 kr. pr. produceret gris, mens den i 2017 var 375 kr. For slagtesvin med en produktion på mellem 7.000-10.000 var fremstillingsprisen i 2013 12,29 kr. pr. kg., mens den i 2017 var på 10,85 kr., berettede Finn Skotte, som gjorde svineproducenterne opmærksomme på, at renten i 2018 kan blive hævet.

Han opfordrede dog til at holde fast i de variable lån, da rentestigningen kun forventes at være midlertidig.

- Vi kan godt acceptere en højere rente i en kortere periode. Man skal ikke gå i panik og skifte til fastforrentede lån, anbefalede han.

  • 13lnf svin7
    Svineproducenterne står økonomisk godt polstret efter et 2017 med gode afsætningspriser og lave produktionsomkostninger. 250 svineproducenter var samlet til årsmøde i Sorø. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster