Annonce
Bolig og livsstil

Forældreguide: Se tegnene på børns spiseforstyrrelse

Den gennemsnitlige alder for debut af en spiseforstyrrelse er for anoreksi 14 år, for bulimi 16 år, mens det for tvangsoverspisning er 23 år. Foto: Scanpix/Nikolai Linares

Det er vigtigt at være opmærksom på tegnene, for forældrene er ofte blandt de sidste til at opdage barnets spiseforstyrrelse.

Gennemsnitsalderen for, hvornår spiseforstyrrelserne anoreksi og bulimi opstår, er henholdsvis 14 og 16 år. Men mange voksne er ikke klar over, hvordan de bliver opmærksomme på en spiseforstyrrelse.

I en meningsmåling foretaget af YouGov i Storbritannien kunne hver tredje ikke nævne et eneste tegn på en spiseforstyrrelse. 79 procent kunne ikke nævne psykologiske symptomer som lavt selvværd eller et forvrænget billede af vægt.

Tallene ser slemme ud, og det står forhåbentlig bedre til i Danmark, lyder det fra Steen Ledsager, som er generalsekretær for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Det er dog alligevel vigtigt at have øje for, hvad der kan være af tegn på en spiseforstyrrelse hos ens barn.

Steen Ledsager fortæller, at man skal holde øje med ændret adfærd hos den unge, men tilføjer også, at det jo er normalt, at man ændrer adfærd i teenageårene. Der er dog en fin linje, som ikke bør overtrædes:

- Lige så snart der er fanatisme i det. Så snart det udløser nogle sociale hæmninger, hvor man ikke længere går ud med veninderne, ikke deltager i familiefester, spiser maden alene på værelset, går på toilettet kort tid efter aftensmaden. Man begynder at motionere mere - og måske særligt alene.

Formand for Psykiatrifonden Anne Lindhardt råder til at være opmærksom på barnets opfattelse af mad.

- Sidder de og stikker til maden, bliver kræsne, siger, de har spist hos venner, eller på anden måde undviger, når det handler om mad, siger hun og tilføjer, at der også kan være fysiske indikatorer på anoreksi eller bulimi, man bør holde øje med:

- Den unge kan være meget træt, svimmel, have uregelmæssig menstruation eller klage over smerter i halsen, som skyldes mavesyre, når man kaster op. En person med bulimi vil ofte se normal ud, og derfor skal man holde øje med klagerne.

Begynder den unge at gå i stort tøj eller mange lag, kan det være et tegn på, at det kniber med selvværdet eller det positive selvbillede af kroppen.

Der er dog en ganske stor udfordring i, at det sjældent er forældrene, der opdager barnets spiseforstyrrelse.

- Det er næsten altid andre omkring de unge - typisk venner og veninder - der opdager det længe inden. Det kan også være skolelæreren, siger Steen Ledsager.

Han råder til at være opmærksom på, hvad børnene kigger på på nettet. Snak om det derhjemme.

Selv om tvangsoverspisning er den mest udbredte spiseforstyrrelse, bliver den stort set aldrig spottet i barndommen eller ungdommen. Det bliver først opdaget som voksen.

Fakta: Spiseforstyrrelse i tal

- De mest almindelige spiseforstyrrelser er i rækkefølge: tvangsoverspisning, bulimi og anoreksi.

- Mindst en tredjedel, der henvender sig med spiseforstyrrelse, opfylder nogle, men ikke alle diagnosekriterier og karakteriseres med en atypisk spiseforstyrrelse.

- Den gennemsnitlige alder for debut af en spiseforstyrrelse er for anoreksi 14 år, for bulimi 16 år, mens det for tvangsoverspisning er 23 år.

Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Forældre overser børns spiseforstyrrelser
    Den gennemsnitlige alder for debut af en spiseforstyrrelse er for anoreksi 14 år, for bulimi 16 år, mens det for tvangsoverspisning er 23 år. Foto: Scanpix/Nikolai Linares
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland