Ruder og skærme smadret med koben og alle fire dæk punkteret.
En bil af mærket Toyota er blevet smadret ved et hærværk i Nysted.
Bilen holdt natten mellem fredag og lørdag i Fiskergade, og her er ukendte personer gået løs på den med et koben. Det er sket mellem klokken 18 fredag og klokken 10 lørdag, men meget sandsynligt omkring klokken 05 om morgenen, oplyser lokalpolitiet.
Samtlige ruder på nær én i bilen er blevet knust, og med kobenet er der lavet flere huller i bilens sider. Desuden er alle fire hjul blevet punkteret.
Politiet vil nu undersøge, hvad der ligger bag hærværket, der betegnes som værende groft.