Annonce
Bolig og livsstil

Nu kan man vælge allergimærket makeup

Man kan udvikle hudallergi af en lang række kemiske stoffer, som kan findes i dine daglige plejeprodukter. Har du først udviklet hudallergi, er det en partner for livet. Foto: Free/Coloubox

Allergimærket Den Blå Krans vender for første gang tommelfingeren op for to makeup-produkter, hvilket giver forbrugerne nye valgmuligheder, mener Tænk.

To slags makeup-produkter med allergimærket Den Blå Krans er på trapperne. Og det er første gang, at Den Blå Krans bliver sat på makeup, hvilket glæder Forbrugerrådet Tænk.

- Det, der kan være udfordringen ved makeup, er, at der kan være nogle urenheder i nogle af farvestofferne - det kan være nikkel, krom og kobolt, siger Christel Søgaard Kirkeby, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi, og fortsætter:

- Derfor er det rigtig fint, at forbrugerne får mulighed for at kunne vælge produkter, hvor der er gjort en særlig indsats for at holde mængden af uønskede allergener nede, siger hun.

Det er hos Astma-Allergi Danmark, der driver Den Blå Krans-mærket, at man de seneste to år har udviklet de kriterier, som makeup-producenterne skal leve op til for at kunne bruge mærket Den Blå Krans.

- På makeup skal man deklarere de stoffer, man bruger, men der kan være forurening i nogle af stofferne, så det har vi brugt tid på også at finde ud af for at kunne lave kriterierne, siger Rikke Bille, der er chef for Den Blå Krans, og fortsætter:

- Vi har nogle krav om, at alle indholdsstoffer - også de specifikke farvestoffer - skal være deklareret på produktet, siger hun.

Makeup har været en produktkategori, som historisk ikke har kunnet opfylde krav til miljømærkning og allergimærkning. Men det er ved at ændre sig, da der er begyndt at dukke produkter op, som giver den nye valgmulighed, siger Christel Søgaard Kirkeby.

Særligt med makeup giver det god mening at skære ned på produkter, som kan være allergifremkaldende, da det ofte er en produkttype, der sidder længe på huden og ofte sidder på tynd hud, hvilket ifølge Rikke Bille fra Den Blå Krans netop er to ting, som kan spille ind i forhold til udvikling af hudallergi.

Hun råder derfor forbrugerne til at rense huden for makeup, så snart man kan, og veksle mellem forskellige mærker og produkter.

- Et godt råd er at variere produkterne, så man ikke udsættes for de samme indholdsstoffer uge efter uge, siger Rikke Bille.

Hos Forbrugerrådet Tænk Kemi lyder den generelle anbefaling fra Christel Søgaard Kirkeby, at man skal gå efter et svanemærket produkt koblet med et allergimærke - som eksempelvis Den Blå Krans - for på den måde kan man med rimelig sikkerhed både undgå hormonforstyrrende stoffer og allergifremkaldende stoffer.

De første makeup-produkter med Den Blå Krans-mærket er to slags BB ansigtssolcremer fra Matas' stribede sortiment og tre slags mascaraer fra det danske firma Løwén Copenhagen. De kommer i handlen fra i næste uge.

Fakta: Det her spiller ind på udvikling af hudallergi

- Dine gener.

- Hvor lang tid stofferne er i kontakt med huden. Og i hvor store mængder.

- Hvor på kroppen bruges produktet? Tynd hud i ansigtet og huden under armene er mere udsatte områder.

- Derfor er afvaskning af makeup om aftenen vigtigt, så man har det kortest muligt tid på huden.

Kilder: Rikke Bille, Christel Søgaard Kirkeby.

/ritzau fokus/

  • Makeup mascara
    Man kan udvikle hudallergi af en lang række kemiske stoffer, som kan findes i dine daglige plejeprodukter. Har du først udviklet hudallergi, er det en partner for livet. Foto: Free/Coloubox
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt