Annonce
Lokal nyt

Hvordan stopper man drukneulykker?

Arkivfoto

Hvert år omkommer flere danskere i drukneulykker. Men mange flere redder sig selv i land eller bliver hjulpet af andre. Dem efterlyser Trygfonden.

Hvad skete der? Var du alene? Hvordan kom du op fra vandet? Svarene på disse spørgsmål kan være med til at redde liv.

Hvis du har været ved at drukne, kan du bidrage med din viden til at kvalificere det forebyggende arbejde for at reducere antallet af druknede i Danmark.

De seneste tal fra TrygFondens Nationale Druknestatistik viser, at der i perioden 2001-2015 i gennemsnit var 60 personer om året, som mistede livet i drukneulykker i Danmark.

Men når personer bliver reddet fra at drukne i Danmark, er det sjældent, at det bliver registreret. Man ved derfor ikke meget om, hvor ulykkerne sker, hvorfor personerne er endt i vandet, om de fik hjælp til at komme op, og om der blev brugt redningsudstyr.

TrygFonden har gennemført en befolkningsundersøgelse, hvor danskerne bl.a. er blevet spurgt, om de har været tæt på at drukne. På den baggrund anslår TrygFonden, at der hvert år er omkring 16.000 personer, som oplever, at de er tæt på at drukne, og heraf vurderes, at de 4.000 personer falder i de danske havne.

- Det er alt sammen antagelser, da vi ikke har dokumentation for langt størstedelen af de tilfælde, hvor folk bliver reddet. Det er, fordi politi, ambulance og hospital sjældent bliver involveret. Vi vil derfor gerne høre fra folk, der kan gøre os klogere på både, hvor, hvorfor og hvordan ulykkerne sker, så vi kan forsøge at forebygge, at de ikke sker igen, siger Erik Bech, chef for viden og dokumentation i TrygFonden Kystlivredning.

De danske havne har igennem årene, hvor antallet af drukneulykker er gjort op, været det sted, hvor flest personer drukner. Men i Danmark er der aldrig langt til en kyststrækning, og der findes mange åer, søer og vandløb, hvor det kan være farligt at falde i.

- De fleste drukneulykker sker i havne, og derfor har vi et særligt fokus de steder, hvor vi fx tester redningsstiger og undersøger, hvordan vi på anden måde kan gøre havnene mere sikre. Havnene og i det hele taget vores unikke muligheder for at komme tæt på vandet her i Danmark lægger op til mange forskellige aktiviteter, så der er mange scenarier, der kan føre til, at man falder i vandet. Beskrivelser fra folk, der har prøvet at falde i vandet, er guld værd for vores arbejde med at forebygge drukneulykker. Vi håber derfor, at der er mange, som vil dele deres oplevelser med os, siger René Højer, programchef i TrygFonden.

  • Arkivfoto
Annonce
Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland