mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Rasmus Bruun og Frederik Cilius spiller hovedrollerne i Mads Brüggers (billedet) spillefilmsdebut, "Sankt Bernhard Syndikatet".
Rasmus Bruun og Frederik Cilius spiller hovedrollerne i Mads Brüggers (billedet) spillefilmsdebut, "Sankt Bernhard Syndikatet".
Foto: Scanpix/Dennis Lehmann

Gossip

Mads Brügger-film udtaget til fornem filmfestival

Mads Brüggers film "Sankt Bernhard Syndikatet" med Frederik Cilius er udtaget til Tribeca Film Festival.




08. marts 2018 kl. 15:59

Annonce

Radio24syvs programchef Mads Brüggers spillefilmsdebut, "Sankt Bernhard Syndikatet", er blevet udtaget til at deltage i konkurrencen for internationale spillefilm på dette års Tribeca Film Festival, som finder sted i den amerikanske storby New York fra 18. til 29. april.

Det annoncerer United International Pictures i en pressemeddelelse.

Filmen har Frederik Cilius og Rasmus Bruun i hovedrollerne. De to er kendte fra "Den korte radioavis" på Radio24syv, hvor især Frederik Cilius har høstet opmærksomhed for sin karakter, Kirsten Birgit.

"Sankt Bernhard Syndikatet" handler om Frederik, som får overtalt sin gamle kostskolekammerat Rasmus til at bruge sin arv på et forretningseventyr, som går ud på at starte en virksomhed i Kina, hvor de skal avle Sankt Bernhard-hunde og sælge dem videre til velhavere.

Tribeca Film Festival blev etableret af blandt andre den oscarvindende Hollywood-skuespiller Robert De Niro i 2002 for at ære mindet om ofrene for terrorangrebet mod World Trade Center 11. september 2001.

"Sankt Bernhard Syndikatet" får biografpremiere 10. maj 2018.

Mads Brügger vandt en Robert for dokumentarfilmen "Ambassadøren" i 2012.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: OLE K. LARSEN

Vores Jobcenter er blandt… 18. september 2018 kl. 19.09

AF: JOHN WENNERWALD

Ordentlighed tak! 16. september 2018 kl. 21.20

AF: MOGENS STIG MØLLER

Så står SU'en igen for skud. 16. september 2018 kl. 16.47

AF: RENE CHRISTENSEN

Borgere med hjerneskade… 13. september 2018 kl. 11.17

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens buket 11. september 2018 kl. 13.46

AF: BIRTHE LAURIDSEN

Hvorfor bor mennesker med… 10. september 2018 kl. 19.01

Annonce