Den druknede person, der torsdag formiddag blev fundet ved Farø, er endnu ikke identificeret.
Hvem er den person, der torsdag blev fundet død i vandet ved Farø? Det står endnu ikke klart, selvom der fredag blev gennemført et ligsyn.
- Vi har talt med lokalpolitiet her til aften, og det er ikke lykkedes. Vi kom ikke videre ved ligsynet i dag, fortæller vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fredag aften.
Han fortæller, at den døde person derfor formentlig først vil blive identificeret i den kommende uge.