Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
Ud over vandreture er Lake District i England kendt som en udendørs adventure-legeplads, der blandt andet omfatter Via Ferrata Xtreme (italiensk for "jernvejen") i Honister. Denne adrenalinpumpende sti er inspireret af den populære bjergklatringsrute med en lignende konstruktion, som gennemkrydser Dolomitterne i det nordlige Italien, og involverer lodrette stigninger, stiger ved kanten af klipperne, og sidst, men ikke mindst en hængebro, som er ophængt 610 meter over dalen.
Bro og bro - "broen" består populært sagt af et tov, som man går på, et tov foroven, som man hægter sig fast i, og et tov ude i hver side til at holde balancen med.
Børn helt ned til 10 år har adgang til den nervepirrende oplevelse.
Det fremgår intetsteds, hvor lang broen er, men folkene, som driver stedet, kalder den Europas længste af slagsen.