Nåleøjet til jobsamtalen er en god ansøgning og et godt cv. Men hvordan undgår man de klassiske brølere? Det får du en række konkrete bud på her.
Kopiér og sæt ind. Sådan bør man i hvert fald ikke lave en jobansøgning.
Genbrug fra tidligere ansøgninger virker sjældent særligt godt, da noget af det allervigtigste ved jobansøgningen er at beskrive, hvorfor man er helt perfekt til lige netop dét job.
Det fortæller Morten Ballisager, der er direktør i rekrutteringsvirksomheden Konsulenthuset Ballisager.
- Som jobsøger er det din fornemste opgave at give virksomhederne et billede af, hvordan du passer ind i deres virksomhed - både fagligt og motivationsmæssigt, siger han.
For gør man ikke det, så opleves det i virksomhederne som en alvorlig mangel ved ansøgningen, viser en rekrutteringsanalyse, hvor 927 offentlige og private virksomheder har svaret på spørgsmål om, hvilke fejl de oftest ser i ansøgninger.
Virksomhederne peger på, at den hyppigste svaghed er, at ansøgningen ikke beskriver det faglige match mellem job og ansøger.
- Det farligste, man kan gøre i en ansøgning, er at skrive for meget om fortidens meritter og for lidt om den potentielle fremtid i den nye virksomhed, siger Morten Ballisager.
Det bakker Thomas Kantsø, chefkonsulent i Djøfs Karrierecenter, op om. Og her skal man være meget tydelig, anbefaler han.
- Man skal simpelthen bare skrive: "Mit match med den opslåede stilling er", og så kan man sætte tre bullet points ind. "Jeg ved en masse om transportbranchen, jeg er flydende i engelsk, og jeg kan arbejde i Excel", siger han.
Alt for mange får nemlig lavet nogle ansøgninger, hvor de går rundt om den varme grød, og det bliver op til dem, der læser ansøgningen, at regne ud, om der egentligt er et match, påpeger karriererådgiver Thomas Kantsø.
- Få det vigtigste op først. Det er motivation og det faglige match, og så går man videre med at begrunde, hvilke faglige arbejdsopgaver man kan løse, og her kommer man med sine eksempler, siger han.
Og motivationen for at søge stillingen rangerer virksomhederne som nummer to blandt de mangler, de oftest støder ind i, viser analysen. Virksomhederne siger, at motivationen for jobbet er utydeligt beskrevet.
Her anbefaler Thomas Kantsø, at man stiller sig selv en række spørgsmål, som hjælper én med at finde svaret på motivationen:
- Hvorfor vil du gerne have det her job, og hvorfor vil du gerne arbejde for denne her virksomhed?
Når man har de svar, så skal man vende det om, så det bliver en fordel for virksomheden.
- Man kan helt konkret skrive, "jeg vil gerne være med til at øge jeres omsætning eller fremme denne her vigtige sag eller løse denne her opgave".
- Så viser man lige med det samme, at man ved, hvad jobbet gå ud på, og at jeg vil jer, siger Thomas Kantsø.
Den tredje ting, som virksomhederne ofte leder forgæves efter i ansøgninger, er konkrete eksempler på ansøgerens kompetencer.
Til det anbefaler Thomas Kantsø, at hver gang man har et kompetenceord eller et tillægsord i sin ansøgning, så må man gerne komme med et eksempel.
- Du må ikke skrive, at du er dynamisk og energisk, uden at du sætter et komma og beskriver, hvordan du er dynamisk og energisk, siger han og fortsætter:
- Jeg er en stærk kommunikator, blandt andet har jeg skrevet masser af tekster til sociale medier og indstillinger til ministeren. Måden, jeg skriver på, er altid i øjenhøjde og med fokus på målgruppen.
Fakta: Top-3 over hyppige ansøgningsfejl
1) Ansøgningen beskriver ikke det faglige match mellem ansøger og job.
2) Ansøgerens motivation for jobbet er utydeligt beskrevet.
3) Ansøgningen mangler konkrete eksempler på ansøgerens kompetencer.
Kilde: Rekrutteringsanalyse 2018 fra Konsulenthuset Ballisager.
/ritzau fokus/
-
Virksomhederne peger på, at ansøgningerne ofte er for teksttunge og for upersonlige. Foto: Esben Salling/Ritzau Scanpix
