mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Vil man have vand på husmandsstedet, må man hente det ved vandpumpen, som naturvejleder Rikke Klith Jensen her viser.

10

Billeder

Vil man have vand på husmandsstedet, må man hente det ved vandpumpen, som naturvejleder Rikke Klith Jensen her viser.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Landboflid som i gamle dage

Besøgende i alle aldre fik forleden et sanserigt indblik i livet på et husmandssted i 1940'erne, da der var tema om "Landboflid" i Andelslandsbyen Nyvang.




28. august 2018 kl. 10:30 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Tærskeværket er i fulde omdrejninger, støv hvirvler rundt, mens kornet bliver dirigeret ned i sække, og halmen fraskilt og kørt på et bånd op på halmloftet i loen. På marken trækker to heste langsommeligt ploven frem i et forsøg på at få bugt med kvik-græsset.

Imens er husmoderen på det gamle husmandssted i gang med at pumpe vand fra vandpumpen i gården, så der kan blive vasket op efter frokosten. I en gammel lade er børnene i gang med at kværne kornet til mel. Og der er også gang i både rebslagning og fodring af husdyrene.

Arbejde er der nok af på et husmandssted, men året er ikke 1948, men derimod 2018. Nærmere bestemt i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk, hvor der forleden var tema om "Landboflid" ved det gamle husmandssted.

Her kunne besøgende opleve, hvordan livet var på landet i gamle dage. Og ikke mindst prøve det af på egen krop. Dengang var der ingen iPads og computerspil. Alle hjalp til med arbejdsopgaverne. Store som små. Alt var dog ikke hårdt fysisk arbejde. Der var trods alt også tid til leg.

På Nyvang prøvede børnene blandt andet en leg, hvor de skulle forsøge at ramme op i en krukke med en knap. Ramte de, måtte de samle de andre knapper op, der ramte forbi. Og den, der til sidst havde flest knapper, vandt.


Sjovt at prøve det af selv

Men der var næsten større interesse for at male mel. Børnene kunne prøve kræfter med både en kornkværn og en valsemølle. Og der blev malet på livet løs. Igen og igen. Børnene fik lov til at få melet med hjem sammen med en pandekageopskrift, så de selv kunne få glæde af anstrengelserne af deres arbejde.

En af dem, som syntes, det var sjovt at male mel, var 12-årige Cecilie fra Slagelse, som var taget til Andelslandsbyen sammen med sin far Brian Lundsberg og Vinni Christensen.

- Vi har været her før og så, at der var det her "Landboflid" og tænkte, det kunne være spændende at opleve. Det er en rigtig god idé at vise, hvordan man arbejdede dengang. Det viser, hvor let vi har det i dag, hvor vi bare hiver varerne ned fra hylderne. Her mærker man, hvor hårdt det er at male mel, og så er det jo samtidig sjovt at være aktiv og prøve det af på egen krop, siger Brian Lundsberg og Vinni Christensen.

Aase Nielsen fra Andelslandsbyens skoletjeneste guidede børnene med at male mel.

- Vi har omsat processen med at male mel til børnehøjde, så de forstår sammenhængen, og vi fortæller om de fire kornsorter. For mange mennesker fortaber den lange proces med at lave fødevarer sig, men her får vi vist processen fra den ene ende til den anden, siger Aase Nielsen.


Præcist tærskeværk

Et andet formål med "Landboflid" er at vise de teknikker, man brugte i gamle dage, inden mere avanceret automatik som mejetærskere vandt frem. Det er her, tærskeværket kommer ind i billedet.

Hvor mejetærskeren kan betjenes af bare en person, kræver tærskeværket mere arbejdskraft. På Nyvang var der en, der med en høtyv kastede neget over til tærskeværket, en til at sørge for, at neget kom rigtigt ind i maskinen, en til at tjekke, at indstillingerne var, som de skal være, så kornet kom korrekt gennem soldet, og to til at tage imod halmen oppe på halmloftet.

Andelslandsbyen Nyvang har fire tærskeværker, og til "Landboflid" blev der brugt et 18 tommer tærskeværk produceret på Nordsten Jernstøberi og Maskinfabrik i Hillerød først i 40'erne. Tærskeværket blev trukket af en Fordson Super Major-traktor fra 1960'erne.

- Når neget kommer ind i maskinen, bliver det rystet, og så bliver kornet slået af på en cylinder. Derefter kommer halmen ind på en ryster. Kornet bliver renset gennem en sold, mens avnerne blæses ud, forklarer tærskemand Frank Møller, som mener, at tærskeværket arbejder bedre end en mejetærsker, fordi man mere præcist kan justere, hvor fint kornet skal være med fire forskellige indstillinger.

Han er ligesom de andre medarbejdere ved husmandsstedet iklædt tidstypisk tøj fra 40'erne. Og det er en vigtig del af levendegørelsen, fortæller naturvejleder Rikke Klith Jensen.


Et skridt tilbage i tiden

- Man skal føle, at man er trådt tilbage i tiden. Man kan altid komme indenfor i husmandsstedet og få en kop Rich's Kaffe og en fedtemad, og det er altid levende mennesker, der tager imod. Vi lægger vægt på den levende og talende formidling og bruger ikke så meget skilte, forklarer Rikke Klith Jensen.

Husmandsstedet fungerer som i gamle dage. Der er brændekomfur, og der skal gang i vandpumpen for at få vand. Alle ressourcer bruges, det gælder både korn, frugt og grøntsager, ligesom dyrene på husmandsstedet grise, køer, høns, og gæs slagtes. Og det er en vigtig del af formidlingen, at de besøgende hjælper til med de forskellige gøremål som at hente brænde, pumpe vand og fodre dyr. Både når der er et event som "Landboflid", men også når Andelslandsbyens skoletjeneste har besøg af skoleklasser.

- Det er vigtigt, at publikum bliver involveret, så de prøver på egen krop, hvordan det var at leve i den tidsperiode. Børnene lærer noget, når de er aktive, og de får nogle helt andre sanseindtryk, siger Rikke Klith Jensen og fortsætter:

- Det handler også om at bevidstgøre børnene om, hvor tingene kommer fra, og med fx rebslagning viser vi, at man på landet var meget afhængig af at klare sig med det, man havde. Jeg har ikke lyst til at bytte med det liv, man havde dengang, men kerneværdierne fra datidens andelssamfund er vigtige at bevare, slutter hun.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce