Annonce
Bolig og livsstil

Dansk rapstjerne med stor succes: Jeg er mere nervøs nu

I 2012 spillede Kesi i warm up-dagene på Roskilde Festival. I dag er han blandt de mest populære kunstnere i Danmark. Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix

Rapperen Kesi har lagt Danmark ned, men med succesen kommer også forventninger.

Det er gået stærkt de seneste år for rapperen Kesi, der med hits som "Følelsen" og "Mamacita" har toppet de danske hitlister og været i heftig rotation i radioen.

På scenen er han efterhånden en rutineret herre, men sådan har det ikke altid været. Da han i 2011 spillede til The Voice i Tivoli for første gang, var det med nerverne på højkant.

Her var han sammen med sit crew, der blandt andre bestod af rapperne Gilli og Kidd, inviteret af Nik og Jay til at optræde sammen med dem på remixet af nummeret "Giv mig dine tanker", som de medvirker på.

- Det var første gang, jeg spillede for så mange mennesker. Jeg var kun nervøs over en ting - om jeg nu kunne huske verset på den sang, vi skulle synge, for jeg havde ikke hørt den så meget, efter at vi havde lavet den, husker Kesi, der dog endte med at klare sin optræden uden at glemme teksten.

Nerverne dengang var dog intet imod, hvad han kan føle nu. I takt med at karrieren har taget fart, er publikums forventninger til rapperen steget, og det kan han godt mærke.

- Jeg er mere nervøs nu, for folk regner med mig. De kender mine sange og ville synes, at det var ærgerligt, hvis det lød dårligt live. De tænker, at jeg har spillet mange år nu og burde være rutineret, siger Kesi, der lyder det borgerlige navn Oliver Kesi Chambuso.

I år står Kesi igen på scenen, når The Voice i Tivoli løber af stablen. Selv om han har prøvet det nogle gange siden debuten med Nik og Jay og har spillet mange koncerter rundt om i landet siden, synes han stadig, det er sjovt.

For selv om musikken er blevet hans levevej, er han meget opmærksom på ikke at gøre den til surt slid.

- Man må ikke miste det sjove i at lave musik. Og man må ikke gøre det for meget til et arbejde. Selvfølgelig er det et arbejde, men publikum er nødt til at kunne mærke, at man stadig synes, det er sjovt at lave, siger Kesi.

- Det er en vigtig ingrediens. Hvis det er hyggeligt at lave musikken i studiet, og det er sjovt at spille den, så kan den energi også mærkes af publikum, siger han.

Også Christopher, Mø og Malte Ebert er blandt de kunstnere, der optræder ved The Voice 18 i Tivoli, der afholdes lørdag den 8. september.

  • Roskilde festival 2012, Kesi
    I 2012 spillede Kesi i warm up-dagene på Roskilde Festival. I dag er han blandt de mest populære kunstnere i Danmark. Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget