mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
VKST holdt forleden harvedemo på markerne ved Gisselfeld Kloster.

6

Billeder

VKST holdt forleden harvedemo på markerne ved Gisselfeld Kloster.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Harven skal passe til bedriften

VKST's harvedemo ved Gisselfeld Kloster trak flere hundrede interesserede landmænd til.




10. september 2018 kl. 11:53 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Med 32 forskellige harver fra 14 forskellige firmaer var der noget at se på, da VKST forleden holdt harvedemo på markerne ved Gisselfeld Kloster.

Flere hundrede landmænd benyttede den solrige dag til at blive klogere på de forskellige typer af harver. Både stivtandsharver, fjedretandsharver, tallerkenharver, diskharver og grubbere blev demonstreret, og de mange fremmødte studerede på nærmeste hold, hvordan harverne bearbejdede jorden.

De mange demonstrationer gav deltagerne et godt sammenligningsgrundlag på både mindre og billigere stubharver til supplement på pløjede bedrifter og større bugserede stivtandsharver og pakvalser til store pløjefri landbrug.

- Vi vurderer, at der var mellem 500 og 600 deltagere, og det er vi rigtig godt tilfredse med, vi havde forsigtigt håbet på 400. Men det viser, at der er interesse i at se på, hvordan harverne arbejder, så man kan sammenligne kvaliteten, siger Christian Rabølle, maskinkonsulent hos VKST.


Bedre beslutningsgrundlag

Han er også glad for, at så mange fabrikanter valgte at bakke op om harvedemoen.

- Firmaerne har mødt en masse kunder, og jeg ved, at der på dagen allerede blev solgt en harve, og samtidig har landmændene fået et bedre beslutningsgrundlag, siger Christian Rabølle, som sammen med maskinkonsulent Søren Geert Jørgensen gav gode råd til harvedemoen.

Harvning er da også meget relevant i et tørt år som i år, hvor jorden mange steder var for hård og knoldet til at pløje, da der skulle sås vinterraps. Det var derfor mere oplagt at harve.

Sidste år holdt VKST en demo om plove, og næste år kan det måske komme på tale med en demo om såmaskiner.

- Som rådgivningsvirksomhed ser vi det som vores rolle at forsøge at afdække markedet, så det for landmanden bliver nemmere at beslutte sig, fortæller Christian Rabølle.

På harvedemoen præsenterede Väderstad bl.a. en ny type diskharve med bølgede skiver til de øverste tre centimeters jordlag, og fabrikanterne Mandam og Unia præsenterede harver, der udmærkede sig ved en lav pris i forhold til dyrere mærker med en højere listepris, som dog ifølge Christian Rabølle er til at forhandle ned.


Hvad er behovet?

Inden man vælger harve, er det helt afgørende at gøre op, hvad ens behov er.

- Inden du investerer i en harve, skal du tænke over din jordbearbejdningsstrategi. Hvor stor skal harven være, hvor meget og hvor dybt skal du harve. Der håber vi, at landmændene vil være eftertænksomme og går efter noget, der passer til deres system, og de traktorer de har i maskinhuset. Som rådgivere kan vi også gå ind og hjælpe med en maskinanalyse, hvor vi ser på udnyttelse og omkostninger og udarbejder en maskinplan, forklarer Christian Rabølle.

For nogle ejendomme vil det kunne betale sig at deles om en harve, fx vil en liftophængt stivtandsharve, som er en god allround-harve, appellere til de lidt mindre ejendomme.

Set fra landmandens synspunkt ville det være lettest, hvis bare man kunne få en harve, der kunne klare det hele både i dybden og i bredden og i alle typer jord. Men helt så enkelt er det ikke, forklarer Christian Rabølle.

- Firmaerne forsøger at producere harver, der kan det hele, Du kan godt få nogle allround fjedretandsharver. Men der er altid nogle begrænsninger. Det kan fx være, at den ikke er så god til at få det snittede halm på marken ned i jorden, eller den kan have svært ved at arbejde i tør og leret jord, forklarer maskinkonsulenten.

Harvedemoen viste da også, at det ikke nødvendigvis er de dyre harver, der er bedst.

- Selv de billigere harver klarer sig fint, så det giver stof til eftertanke, om man måske skal overveje at vælge en billigere harve frem for en dyr, konkluderer Christian Rabølle.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce