mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Storstrøm Fængsel
Foto: Anders Knudsen

112

Tiltale: Teenager tævede Peter Madsen med knytnæver

En 18-årig mand nægter sig skyldig i vold mod Peter Madsen. Han handlede i nødværge, forklarer han.




12. september 2018 kl. 09:33 Af /ritzau/

Annonce

En 18-årig mand er blevet tiltalt for at have overfaldet den drabsdømte ubådsbygger Peter Madsen i fængslet.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af anklageskriftet.

Den 18-årige mand nægter sig skyldig, oplyser hans forsvarer, advokat Nima Nabipour, til avisen. Han forklarer, at han handlede i nødværge.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at teenageren tildelte Peter Madsen flere knytnæveslag i ansigtet, hvorved han pådrog sig behandlingskrævende flænger omkring øje og øjenbryn.

Ifølge tiltalen skete det i Storstrøm Fængsel den 8. august omkring klokken 16.30, skriver Ekstra Bladet.

Efter overfaldet bekræftede Madsens forsvarer, advokat Betina Hald Engmark, episoden.

- Jeg kan bekræfte, at min klient blev overfaldet i onsdags. Han er efter omstændighederne o.k. Sagen undersøges af politiet, lød det i en besked til Ritzau.

Det vides ikke, hvad motivet bag overfaldet var.

Ekstra Bladet har skrevet, at Madsen efterfølgende er blevet flyttet til Herstedvester Fængsel. Fængslet er en specialinstitution med erfaring i blandt andet behandling af seksualforbrydere og farlige personer.

Det har ry for at være et mere sikkert sted for personer, der er dømt for kriminalitet, som ikke er velset blandt medfangerne i landets øvrige fængsler, eksempelvis voldtægt og pædofili.

Klientellet i Herstedvester tæller en del af den slags fanger, og de lader i højere grad hinanden være i fred.

Onsdag fortsætter Peter Madsens sag i Østre Landsret. I byretten blev han idømt fængsel på livstid på drabet på den svenske journalist Kim Wall.

Straffen blev anket til landsretten. Afgørelsen ventes fredag.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: OLE K. LARSEN

Vores Jobcenter er blandt… 18. september 2018 kl. 19.09

AF: JOHN WENNERWALD

Ordentlighed tak! 16. september 2018 kl. 21.20

AF: MOGENS STIG MØLLER

Så står SU'en igen for skud. 16. september 2018 kl. 16.47

AF: RENE CHRISTENSEN

Borgere med hjerneskade… 13. september 2018 kl. 11.17

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens buket 11. september 2018 kl. 13.46

AF: BIRTHE LAURIDSEN

Hvorfor bor mennesker med… 10. september 2018 kl. 19.01

Annonce