Annonce
Politik

Flygtningenævn: Syrere kan hjemsendes til Latakia-regionen

Flygtningenævnet har givet Udlændingestyrelsen ret i, at man ikke længere kan få opholdstilladelse på baggrund af situationen i den syriske region Latakia. (Arkivfoto). Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Afgørelse fra Flygtningenævnet udvider det område i Syrien, der vurderes at være sikkert nok til hjemsendelse.

Flygtningenævnet afgør, at syrere kan sendes tilbage til Latakia-regionen i Syrien. I to konkrete sager sendes de dog ikke retur, da de er personligt forfulgt.

Det skriver Flygtningenævnet på sin hjemmeside fredag.

- Flygtningenævnet har i begge sager tiltrådt Udlændingestyrelsens vurdering af, at forholdene i Latakia ikke kan begrunde en fortsat opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, skriver nævnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udlændingelovens § 7, stk. 3 kan give en flygtning midlertidig opholdstilladelse i Danmark på baggrund af situationen i vedkommendes hjemland.

Udlændingestyrelsen har tidligere vurderet, at der ikke længere var grundlag for at forlænge de to syriske statsborgeres opholdstilladelse i Danmark.

- Sikkerhedssituationen i Syrien varierer fra region til region, og for eksempel Damaskus er ikke i en krigssituation, sagde Henrik Thomassen, vicedirektør i Udlændingestyrelsen, til Jyllands-Posten tidligere i marts.

- Det er på nuværende tidspunkt også styrelsens vurdering, at situationen i Latakia og Tartus generelt ikke i sig selv kan føre til, at personer derfra skal meddeles asyl.

I de to konkrete prøvesager har Flygtningenævnet dog vurderet, at de kan få opholdstilladelse efter den paragraf, der bruges, hvis man er personligt forfulgt.

Dermed har nævnet omgjort Udlændingestyrelsens afgørelser.

I 2019 vurderede de danske myndigheder, at situationen i Damaskus i Syrien ikke længere var så alvorlig, at den kunne give flygtninge fra området ret til asyl i Danmark.

Efterfølgende skete det samme med den omkringliggende region, Rif Damaskus.

Nu kan Latakia-regionen tilføjes til listen over syriske regioner, der af Flygtningenævnet vurderes at være sikre nok til hjemsendelse.

Siden starten af 2022 har Flygtningenævnet omgjort 77 procent af de sager, hvor Udlændingestyrelsen i første omgang havde inddraget eller ikke forlænget opholdstilladelsen for syriske statsborgere.

Det skrev DR tidligere i marts.

Flygtningenævnet er en instans, der behandler afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen. Styrelsen er forpligtet til at rette ind efter nævnets afgørelser.

/ritzau/

  • Christian Liliendahl
    Flygtningenævnet har givet Udlændingestyrelsen ret i, at man ikke længere kan få opholdstilladelse på baggrund af situationen i den syriske region Latakia. (Arkivfoto). Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget