Annonce
Politik

Lars Boje Mathiesen kan krones som formand for Nye Borgerlige

Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund efter at Nye Borgerlige har afholdt ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde for at drøfte valget af en ny formand på Christiansborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter deadline er Lars Boje Mathiesen eneste formandskandidat i Nye Borgerlige. Kampvalg om næstformandspost.

Folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen ser ud til at blive Nye Borgerliges kun anden formand i partiets historie og skal forsøge at genrejse partiet.

Den 47-årige midtjyde var den eneste til at melde sig som formandskandidat, oplyser partiet onsdag.

Han ventes officielt at afløse Pernille Vermund som Nye Borgerliges formand ved den ekstraordinære generalforsamling i Fredericia 7. februar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved samme begivenhed skal der vælges en ny politisk næstformand i partiet. Den nuværende næstformand, Peter Seier Christensen, har i lighed med Vermund valgt at trække sig.

Til næstformandsposten skal der være kampvalg.

Seks kandidater stiller op for at afløse Seier, idet folketingsmedlem Kim Edberg Andersen har trukket sig. Han var ellers Mathiesens og Seiers forhåndsfavorit.

Fire af kandidaterne er medlem af en kommunalbestyrelse. De seks er René Bachmann, Rune Bønnelykke, Henriette Ergemann, Ulla Kokfelt, Sabrina Bech Røn og Jørgen Pontoppidan.

Lars Boje Mathiesen får rigeligt at se til, når han tiltræder som formand. Nye Borgerlige er i krise efter folketingsvalget i november sidste år.

Så sent som tirsdag meldte folketingsmedlemmet Mikkel Bjørn sig ud af Nye Borgerlige og skiftede til Dansk Folkeparti.

Det skyldes udsigten til netop Lars Boje Mathiesen som ny formand.

Mikkel Bjørn er det andet folketingsmedlem, som har forladt Nye Borgerlige efter valget. Ganske kort tid efter valget sagde Mette Thiesen farvel til Nye Borgerlige efter intern ballade.

Hun er i dag løsgænger, men har indgået et samarbejde med Dansk Folkeparti.

Lars Boje Mathiesen har siddet i Folketinget siden 2019. Dengang blev Nye Borgerlige valgt ind i Folketinget i første forsøg.

I øjeblikket er Lars Boje Mathiesen blandt andet sit partis finansordfører.

Blå bog: Lars Boje Mathiesen kan overtage post fra Vermund  

Tidligere på måneden meddelte partistifter Pernille Vermund, at hun træder tilbage som formand for Nye Borgerlige.

Lars Boje Mathiesen er efter endt deadline den eneste til at melde sig på banen som kandidat og står til at blive Nye Borgerliges næste formand.

Læs mere her:

  • Lars Boje Mathiesen.
  • Født 21. maj 1975 i Skive.
  • Folketingsmedlem for Østjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.

Parlamentarisk karriere:

  • Indenrigs- og kommunalordfører, it- og digitaliseringsordfører, transportordfører fra 2022.
  • Finansordfører, skatteordfører fra 2019.
  • Beskæftigelsesordfører, boligordfører, erhvervsordfører, frihedsordfører, kultur- og medieordfører og sundhedsordfører, 2019-2022.

Uddannelse:

  • Diplomuddannelse i offentlig ledelse (mangler sidste modul), 2008-2010.
  • Folkeskolelærer, Ribe Statsseminarium og Nørre Nissum Seminarium, 2000-2005.
  • Management og psykologi, Southeast State University of Missouri, 1996-1999.
  • Hhx, Ribe Handelsskole, 1992-1995.

Beskæftigelse:

  • Folkeskolelærer: Ellevangskolen, 2015-2019. Vejlby Skole, 2008-2015. Rolf Krake Skolen, 2005-2008.

Pernille Vermund har været formand for Nye Borgerlige siden partiets stiftelse i 2015. Anført af Vermund kom Nye Borgerlige ind i Folketinget i 2019 med fire mandater.

Ved det seneste folketingsvalg år blev det til seks mandater. Men under tre måneder efter valget er Nye Borgerlige altså tilbage på fire mandater.

10. januar i år meddelte Vermund, at hun er i gang med sin sidste valgperiode i Folketinget. I den forbindelse udtalte Vermund også, at hun vil træde tilbage som formand.

Ved folketingsvalget sidste år var netop Vermund og Lars Boje Mathiesen stemmeslugerne for Nye Borgerlige.

Vermund fik 15.375 personlige stemmer.

Lars Boje Mathiesen fik 11.150 personlige stemmer.

/ritzau/

  • Ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i Nye Borgerlige
    Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund efter at Nye Borgerlige har afholdt ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde for at drøfte valget af en ny formand på Christiansborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Politik

Aftale indgået: Nu fjernes de fra egne erstatningssager

Annonce
Annonce
112

Direktør efter dødsulykke: - Det er frygteligt

Guldborgsund

Knallertkører dræbt i ulykke: Nu har retten talt

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

112

Dødsulykke i Nakskov: 32-årig klemt mellem to gravemaskiner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Milliondyr havne-plan: Programlederen forlader sin stilling

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

112

Kørte 135 km/t i 80-zone

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Casper kæmper for nedrivningstruet vandtårn

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken