Danmark havde brug for en bred regering efter valget sidste år. Ikke mindst for at kunne give et bedre samfund videre til fremtidige generationer og træffe svære beslutninger, som andre regeringer har gjort før den.
Det siger udenrigsminister og politisk leder for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen mandag i sin grundlovstale i Odense.
- Det er ikke nødvendigvis det, man kunne kalde de sjove beslutningers parade. Men det er det, der skal til.
- For vi har en ubrydelig kontrakt med generationerne efter os. Og vi er fast besluttet på, at den her regering ikke bare bliver verdensmester i at sætte mål, men også bliver danmarksmester i at indfri dem, siger han.
Lars Løkke Rasmussen stiftede Moderaterne grundlovsdag sidste år.
Det skete, knap halvandet år efter at han forlod Venstre, hvor han i 2019 af baglandet blev tvunget til at gå af som formand.
Ved folketingsvalget 1. november kom Moderaterne ind i Folketinget med 16 mandater, og efter langvarige regeringsforhandlinger gik partiet i regering med Socialdemokratiet og Venstre.
Lars Løkke Rasmussen benytter sin grundlovstale til at give et historisk rids over tidligere store beslutninger, som fik en betydning for udbygningen af det danske velfærdssamfund.
Herunder Kanslergadeforliget fra 1933, hvor Socialdemokratiet, Venstre og De Radikale gik sammen om en aftale i en tid, der var præget af økonomisk krise og høj arbejdsløshed.
Løkke nævner også Fælleserklæringen fra 1987 mellem den daværende borgerlige firkløverregering med Poul Schlüter (K) som statsminister og arbejdsmarkedets parter.
Aftalen lagde grunden til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.
- Os, der er den ældre generation, og jeg regner mig selv til den, vi har det jo sådan set ret godt.
- Det gælder pensionisterne bredt - der er undtagelser, det ved jeg godt, men sådan helt bredt har de danske seniorer det fornuftigt.
- Det er takket være beslutninger, der blev truffet med rettidig omhu, blandt andet med Fællesaftalen fra 1987, siger Lars Løkke Rasmussen.
Debatten om behovet for politiske reformer har kørt i den seneste tid. Den er kun taget til, efter at regeringen for nylig kunne meddele, at det politiske råderum blev opjusteret med 16 milliarder kroner frem mod 2030.
Det økonomiske råderum er statens forventede overskud i fremtiden.
Det uventet store overskud har fået nogle partier til at mene, at der er rigeligt med penge i statskassen allerede nu, men sådan ser man altså ikke på det i regeringen.
Lars Løkke Rasmussen fortæller i talen, at han står over for at skulle være bedstefar. Han peger på, at hans egen generation særligt har én regning at skulle betale til den kommende generation, når man skuer ud i fremtiden.
- Hvis man gør det, så får man blandt andet øje på klimaet, som uden sammenligning er den absolut største gæld, som min egen generation har til de unge, og som vi skal betale tilbage med renters rente, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/