Annonce
Politik

Ny minister går af igen: - Min krop og vilje deler åbenbart ikke livsdrøm

Mia Wagner nåede ikke at være minister længe, før hun fik et ildebefindende. Nu siger hun helt stop. (Arkivfoto).
Mia Wagner fik i sidste uge et ildebefindende og blev sygemeldt. Nu går hun af som minister.

Den sygemeldte digitaliserings- og ligestillingsminister Mia Wagner (V) går af som minister.

Det sker af helbredsmæssige årsager, oplyser Statsministeriet. Marie Bjerre (V) genindtræder i regeringen og overtager posten, som hun havde, før Mia Wagner blev hentet ind udefra.

Klokken 09.15 bliver udnævnelsen officiel, og der vil være et kort pressemøde på Amalienborg Slotsplads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er torsdag præcis to uger siden, at Mia Wagner blev udnævnt.

Mia Wagner fik i sidste uge et ildebefindende og besvimede i sit hjem. Hun blev derpå sygemeldt, og økonomiminister Stephanie Lose (V) overtog midlertidigt hendes opgaver.

Nu har Wagner altså valgt at sige stop.

På Instagram fortæller hun om beslutningen:

- Min krop og vilje deler åbenbart ikke livsdrøm.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over situationen, for som så mange af jer har skrevet til mig, så har det været min oplevelse, at netop minister for digitalisering og ligestilling var det perfekte match for mig.

Mia Wagner skriver endvidere, at hun stadig er rystet over, hvad der skete i sidste uge - ildebefindendet - men at hun er ved godt mod. Hun skal nu igennem yderligere undersøgelser, skriver hun.

- Mit helbred og min vej tilbage skal ikke være en bekymring for hverken Troels (Lund Poulsen, formand for Venstre, red.) eller Stephanie - eller for mig selv. Det skal ske i min krops tempo, skriver hun.

Wagner fortæller desuden i sit opslag, at hun for fem år siden fik diagnosticeret to hjertelidelser og fik en pacemaker. Efterfølgende har hun været med flere projekter, herunder det kendte tv-program "Løvens Hule", uden at opleve hjerteproblemer.

Hun skriver ikke, om sidste uges ildebefindende har noget med det at gøre, men henviser til, at hun skal igennem yderligere undersøgelser.

Troels Lund Poulsen oplyser i en pressemeddelelse, at han er "utrolig ked af, at Mia ikke kan fortsætte".

- Men der er selvfølgelig ting, der er vigtigere end politik. Jeg har selvfølgelig både forståelse og respekt for, at Mia har truffet den beslutning, hun har.

Til TV 2 og DR siger han, at han ikke havde ønsket sig denne situation. Men han erklærer sig optimistisk på vegne af Venstre:

- Venstre er i en position, hvor vi er i gang med en frisk start. Det skal vi nok stadig være i stand til at få, siger han.

Han kalder desuden Marie Bjerre for "en sand holdspiller" og glæder sig over at få hende ind på det borgerlige ministerhold.

Bjerre lagde ikke skjul på sin skuffelse, da hun måtte gå af som minister for to uger siden. Efterfølgende blev hun udnævnt til finansordfører i Venstres folketingsgruppe.

Nu skal hun altså være minister igen.

På grund af Mia Wagners helbredsmæssige situation vil der ikke være nogen overdragelse i ministeriet, oplyser Statsministeriet.

/ritzau/

  • Ministerrokade
    Mia Wagner nåede ikke at være minister længe, før hun fik et ildebefindende. Nu siger hun helt stop. (Arkivfoto).
Annonce
Politik

EU-politikere opfordrer kong Frederik til at give dem ordener

Annonce
Annonce
Lolland

Fornem hæder til Knuthenborg Safaripark

Lolland

Restauratør plaget af falsk rygte: - Det er eksploderet fuldstændig

Sport

Målfest i Boxen: - Snæver sejr over bundhold

Guldborgsund

Aflyser hver anden afgang i flere dage

Guldborgsund

Bedre ende fleste andre: Lokalt gymnasium er i top fire på særlig liste

Guldborgsund

Ulla vil testamentere sit hus til bæredygtighed

Sport

Så gik den ikke længere foran rekordpublikum i Maribo

Lolland

Lokale campingpladser slået på målstregen i kamp om ny pris

Sport

Horsens-spøgelset skal jages ud af Nykøbing

Indland

Forsvaret sænker krav til kommende værnepligtige

Indland

Beredskabsdirektør: Regeringen bør bede danskerne forberede sig på krise

Sport

Tilbage efter skade: TSØ-profil klar til topkamp

Guldborgsund

Plastikvægge skal sikre havneområde mod oversvømmelse

Politik

EU-politikere opfordrer kong Frederik til at give dem ordener

Indland

Interessen for at donere penge til Ukraine er dalet markant

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Smadret af stormfloden i oktober: Nu er der nyt om lokal havn

Lolland

25 år med chokolade: Bolines bøffer er en klassiker

Indland

Fredsgudstjeneste med statsministeren markerer krig i Ukraine og Gaza

Lokal nyt

Vil du også have del i pengene? Andel Energi sender advarsel til borgere

112

19-årig fængslet: Sigtet for at afpresse mand fra Lolland

112

Høj transport kom i vanskeligheder i Guldborgsundtunnellen

Sport

Kreditor sender Nykøbing FC-konkurrent i rekonstruktion