Danske fængsler er fyldt op, og nu vil regeringen se mod lande, hvor hyppigere brug af alternative strafformer har nedbragt belægningen.
Regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget "undersøge, beskrive og vurdere erfaringer med resocialisering og alternative strafformer fra sammenlignelige lande, herunder Holland".
I Holland er det på 10-15 år lykkedes at nedbringe antallet af indsatte i fængslerne markant, i en grad så flere fængsler er blevet lukket.
Det er sket ved at lade langt flere dømte kriminelle afsone deres straf uden at skulle bag tremmer.
I stedet sker det blandt andet via samfundstjeneste, siger Jan van Dijk, der er professor emeritus på Tilburg Universitet i Holland, hvor han forsker i kriminalitet og straf.
- Antallet af indsatte i Holland er dalet kraftigt. I gamle dage ville en person, der begik eksempelvis røveri og ikke i forvejen havde en plettet straffeattest, få en fængselsstraf. I dag får vedkommende samfundstjeneste.
I 2017 var der i gennemsnit 3578,6 indsatte om dagen i de danske fængsler og arrester. I 2021 var det tal 4236,4 og forventningen er, at det vil stige.
Anette Storgaard, der blandt andet beskæftiger sig med fængsler og straffuldbyrdelse som professor på Aarhus Universitet, understreger, at hun ikke har noget forkromet overblik over de hollandske straf- og fængselsforhold.
Alligevel ser hun ræson i, at regeringen ser mod lande, der finder andre måder at straffe på end at sende folk bag tremmer.
Den såkaldte recidivprocent betegner, hvor mange der ryger tilbage i kriminalitet efter endt dom, og den er højest for ubetingede straffe, siger hun.
- Sidst, jeg kiggede, var det fodlænken, der havde den laveste recidivprocent og dernæst samfundstjeneste.
- Det er helt oplagt, at ubetinget fængsel er den strafform, der hyppigst leder til ny kriminalitet.
Derfor er hyppigere brug af alternative strafformer "bestemt en farbar vej", siger Storgaard.
Hun forholder sig ikke umiddelbart til det, at de ubetingede fængselsstraffe typisk gives for grovere kriminalitet, hvor det kan være mindre oplagt at anvende alternativ straf.
Jan van Dijk mener, det er oplagt, at SVM-regeringen vil se mod Holland:
- Jeg er overbevist om, at vores samfund på mange måder ligner hinanden, og jeg synes bestemt, det er et godt udgangspunkt for Danmark at se mod Holland. Jeg kan ikke se, hvorfor Danmark ikke skulle kunne gøre, hvad vi har gjort.
/ritzau/
-
Før folketingsvalget varslede statsminister Mette Frederiksen (S) hårdere straffe for personfarlig kriminalitet. Men når det gælder mildere forbrydelser, mener regeringen, at der kan være inspiration at hente i andre lande, der i højere grad bruger eksempelvis fodlænker eller samfundstjeneste frem for fængselsstraf. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
