Udsigt til klapbro giver frygt for store støjgener

NYKØBING Det er dybt problematisk, at forligskredsen bag Femern-forbindelsen er på vej til onsdag at beslutte sig for en klapbro over Guldborgsund - inden kommunen har haft sit foretræde og har kunnet argumentere for, at en tunnel er førsteprioritet.

Det mener Lene Hatt, tidligere byrådsmedlem i flere perioder og nuværende medlem af bestyrelsen hos SF's lokale partiforening. Hun advarer om, at en klapbro nok er god for sejlerne, men til gengæld giver så meget støj, at det er skadeligt for byen og dens borgere. Derfor argumenterer hun for, at forligskredsen bør vælge tunnellen.

- Man har løst støjproblemet i København og Tyskland. På strækningen mellem Køge Nord og København er flere strækninger gravet ned eller lagt i tunnel, hvor der er færre borgere berørt end i Nykøbing. Det kan godt virke diskriminerende, at man ikke vil løse støjproblemet i Nykøbing. Godt nok er vores befolkningssammensætning til den ældre side, men vi er ikke døve alle sammen, bemærker hun.

Lene Hatt mener, at gruppeformændene, som har fået foretræde for transportudvalget 16. juni, bør protestere over, at beslutningen nu ser ud til at blive hastet igennem.

- De bør bede om, at man venter, til de har kunnet argumentere for, at det ikke alene er et problem med gennemsejlingen, men at støjproblemet er et kæmpe problem, opfordrer hun og kommer også med en klar opfordring til forligskredsen.

Den bør se på, hvordan man i Tyskland bygger en tunnel under Fermernsund til 5,5 milliarder kroner blandt andet for at undgå støj, ligesom man omlægger 53 kilometer spor til nyt tracé for at undgå støj i større byområder.

Lene Hatt undrer sig også over, at forligskredsen efter det første møde om sagen for et par uger siden efterlyste flere oplysninger fra Guldborgsund Kommune om planerne for at udvikle havnen - men nu åbenbart ikke vil vente på at få disse oplysninger. Støjen fra de 10-12 tog, der skal passere hver time, vil ellers kunne ødelægge de planer, frygter Lene Hatt.

- Det vil gøre området meget lidt attraktivt som rekreativt og kulturelt område og til bosætning, vurderer hun.

At det skulle knibe med at kunne nå at bygge en tunnel, giver hun ikke meget for.

- Femern-forbindelsen skal først være færdig 25 september 2029. Det tager fem år at lave miljøundersøgelser, planlægge og så videre og to år at bygge en tunnel - så det kan sagtens nås. Er det fordi, man er bange for, at hvis man venter fire uger, så kommer det til at koste 750 millioner kroner til en tunnel?, spørger hun.

Lene Hatt opfordrer i den forbindelse forligskredsen til at undersøge, hvad driftsomkostningerne vil være på en klapbro de næste 75 år i forhold til en tunnel. Og så påpeger hun igen, at man har været villig til at mindske støjen inde omkring København.

- Hvilken forskel er der på støjbelastningen de steder på strækningen fra Køge Nord til København, som har forårsaget, at man graver spor ned og anlægger tunneler, i forhold til støjbelastningen ind gennem Nykøbing? Det bør forligspartierne undersøge, opfordrer hun og tilføjer som det sidste, at en klapbro ikke vil være nogen garanti for sejlads i fremtiden.

- Forligspartierne skal overveje, hvad de og ministeren vil gøre, hvis man etablerer en klapbro, og Banedanmark så kommer 14 dage efter og meddeler, at enten lukker man broen, eller også må man stoppe den internationale togtrafik, da det viser sig, at der er tekniske problemer, som får togtafikken til at bryde sammen.