Ved Stralsund fungerer klapbroen helt problemfrit

NYKØBING "Usikkerhed i både konstruk­tions- og driftsfasen" har fået Sund & Bælt til at arbejde for, at Kong Frederik IX's Bro fremover ikke skal have en klap, der kan gå op. Togtrafikken skal nemlig kunne afvikles problemfrit, og når strækningen skal elektrificeres med køreledninger, frygter Sund & Bælt, at der vil kunne opstå driftsforstyrrelser.

Men ved Stralsund på den nordtyske kyst har man siden sovjettiden haft en jernbanebro - Ziegelgrabenbrücke. Den blev opgraderet i 2007 og er både udstyret med klap og køreledninger, og den fungerer gnidningsfrit.

- Der er ingen problemer med denne bro, oplyser Deutsche Bahns presseafdeling og tilføjer, at der ikke har været en eneste driftsforstyrrelse i 2019.

På en gennemsnitsdag kører 42 person- og godstog over broen, der også flere gange dagligt åbnes for skibstrafikken.

Det er i øvrigt ikke kun i Nykøbing, at en klapbro med jernbane står til at skulle elektrificeres. Det gælder også ved Aalborg, hvor Kulturbroen over Limfjorden står for at skulle udstyres med køreledninger.

Det rejser spørgsmålet, om man også her vil droppe muligheden for at kunne åbne klappen og dermed ramme sejladsen på Limfjorden? Det kan Banedanmark dog endnu ikke svare på.

- Banedanmark er på nuværende tidspunkt ikke begyndt at undersøge konkrete løsninger i forbindelse med elektrificering på strækningen mellem Aarhus og Lindholm, herunder klapbroen over Limfjorden. Undersøgelserne af mulige tekniske løsninger for det fremtidige kørestrømsanlæg på jernbanebroen over Limfjorden vil blive undersøgt nærmere i forbindelse med den kommende elektrificering af jernbanen mellem Aarhus og Lindholm, oplyser Banedanmarks presseafdeling.

Men er det overhovedet nødvendigt at opsætte køreledninger på hele Kong Frederik IX's Bro? Kunne man ikke undlade ledningerne på selve klappen? Ifølge Banedanmark vil togene skulle køre over broen med 120 kilometer i timen, og så kan de vel trille over klappen og få fat i kørestrømmen igen på den anden side?

Nej, den løsning vil Banedanmark ikke anbefale.

- Mange tog har kun strømaftager ét sted. Det vil sige, at selvom et godstog er langt, er det kun selve lokomotivet, der kan trække strøm. Hvis der er et stykke uden kørestrøm - og hvis lokomotivet holder stille på netop dette sted - så kan toget dermed ikke komme i gang ved egen kraft, forklarer Banedanmarks presseafdeling og tilføjer, at det derfor vil være uhensigtsmæssigt, hvis broklappen bliver uden kørestrøm.