- Det var jo helt vanvittigt, at vi kunne slå alle de store klubber, men man skal huske, at indendørs fodbold med bander er et helt andet spil end udendørs, og vi havde den store fordel, at vi spillede sammen ved indendørs-turneringer gennem hele vinteren i mange år, så vi vidste nøjagtigt, hvor vi havde hinanden på banen, siger Thomas Bundgaard, der var den næstyngste dengang. Kun Steven Rasmussen var yngre med sine dengang 21 år.
- Over en ti-årig periode vandt vi jo alle de stævner, vi stillede op i lokalt, mens de fleste af de hold, vi mødte til DM fra de store klubber, kun spillede sammen den ene gang om året, fortsætter Thomas Bundgaard, der måske ikke var den største teknikker, men dem havde man så i Henrik Koefod, der samtidig passede målet, og Ole Carlsen.
- De var jo stort set umulige at tabe bolden fra, erindrer Thomas Bundgaard. Holdet skulle helst have et forspring at tære på, når kampen gik ind i de afgørende minutter.
- Vores kondition var jo ikke så god som spillerne fra Superligaklubberne. Vi gik jo i byen dengang og fik nogle bajere i weekenden, griner Thomas Bundgaard, der stadig finder indendørsskoene frem i ny og næ.
Han husker tydeligt de sidste sekunder af finalen, hvor Døllefjelde var i undertal.
- Det var ren overlevelse. Vi var helt færdige, men heldigvis kunne de ikke score, for var vi kommet ud i forlænget spilletid, havde vi næppe vundet.
Samtlige spillere fra dengang på nær Ole Carlsen, der er forhindret, samt træner Jens Jensen mødes i aften for at fejre miraklet i Valby for 25 år siden.
Det officielle danske mesterskab i indendørs fodbold spilles i øvrigt ikke længere i formen med bander omkring banen. I stedet spilles der nu futsal-DM uden bander, men indendørsturneringer med bander lever stadig lokalt, hvor der kæmpes om LF-mesterskabet.