Annonce
Sport

Kansas City Chiefs vinder Super Bowl for anden gang i træk

Blot tre sekunder før udløbet af overtime fandt Patrick Mahomes en fri Mecole Hardman i endzone, hvilket blev aftenens sidste aktion og sendte Super Bowl tilbage i hænderne på Kansas City Chiefs. Foto: Ezra Shaw/Ritzau Scanpix

Med et touchdown-kast i overtiden sikrede Patrick Mahomes Super Bowl-sejren til Kansas City Chiefs.

Kansas City Chiefs genvandt natten til mandag dansk tid slutkampen i NFL, Super Bowl.

Det skete med en sejr på 25-22 over San Francisco 49ers efter overtid.

Det er tredje titel på fem år for Kansas City Chiefs, der også vandt i 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med sejren er Kansas City Chiefs det første hold til at genvinde Super Bowl, siden New England Patriots gjorde det tilbage i 2005.

Opgøret var tæt fra start til slut og blev den blot anden Super Bowl, der skulle afgøres i overtid.

Det var to stærke forsvar, der kom ud til kampen, hvilket betød, at første quarter endte uden scoringer.

Men allerede 12 sekunder inde i andet quarter åbnede førsteårsspilleren Jake Moody fra San Francisco 49ers scoringen med sit første af fire field goals i løbet af aftenen.

Dernæst leverede Christian McCaffrey et touchdown til stillingen 10-0 på et spektakulært spildesign fra træner Kyle Shanahan, før Harrison Butker reducerede til 3-10 med et field goal fra 28 yards lige før pausen.

I tredje quarter kom Kansas City Chiefs-angrebet ført an af Patrick Mahomes for første gang i kampen for alvor i gang.

Først leverede Butker igen et field goal - denne gang fra 57 yards - før Marquez Valdes-Scantling tog imod en aflevering fra Mahomes og greb et touchdown til 13-10.

Jauan Jennings fra San Francisco 49ers åbnede scoringen i fjerde quarter med et touchdown til 16-13.

Butker scorede derefter sit tredje field goal til 16-16, før Moody med lidt under to minutter tilbage sendte San Francisco 49ers på sejrskurs med et field goal til 19-16.

Det slog dog ikke Kansas City Chiefs-angrebet ud. Med lethed marcherede Patrick Mahomes ned ad banen og serverede afgørelsen for fødderne af Butker, der med endnu et field goal sparkede kampen i overtid.

I overtid spilles der quarters a 15 minutter, indtil det ene hold scorer og dermed afgør kampen.

Begge hold er dog garanteret at få bolden mellem hænderne mindst én gang.

Og det var præcist, sådan det forløb. Moody bragte San Francisco 49ers på 22-19 med sit fjerde field goal, hvilket betød, at Kansas City Chiefs fik bolden og muligheden for at svare igen, og det formåede Patrick Mahomes' tropper.

Med samme lethed som i slutningen af den regulære spilletid bevægede Kansas City Chiefs-angrebet sig langsomt ned mod endzone, før Mahomes til sidst fandt en fri Mecole Hardman i endzone, hvilket blev aftenens sidste aktion og sendte Super Bowl tilbage i hænderne på Kansas City Chiefs.

Mahomes blev efter opgøret kåret som Super Bowls mest værdifulde spiller (MVP) for tredje gang i karrieren.

/ritzau/

  • Super Bowl LVIII - San Francisco 49ers v Kansas City Chiefs
    Blot tre sekunder før udløbet af overtime fandt Patrick Mahomes en fri Mecole Hardman i endzone, hvilket blev aftenens sidste aktion og sendte Super Bowl tilbage i hænderne på Kansas City Chiefs. Foto: Ezra Shaw/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Skadesramte NFH pressede formstærke Ikast

Sport

TSØ-talenter viste sig flot frem: - Det er helt fantastisk

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Syg svane gjorde Tania urolig: - Den opførte sig fuldstændig vanvittigt

112

Personbil påkørte anden bil: Lige efter røg lastbil ind i dem begge

Sport

Skadesramte NFH pressede formstærke Ikast

Lolland

En sidste fest for konkursramte elever

Guldborgsund

"Grænseoverskridende" rygter: - Det er 100 procent forkert

Lokal nyt

Pengeregn over Lolland-Falster: Kvart milliard udbetalt

Lokal nyt

Drukner i vand: - Kan ikke huske noget lignende

Erhverv

Kan koste tusindvis af arbejdspladser, vurderer ekspertgruppe

Guldborgsund

Begravelse blandt bøgetræer: Nu skal politikerne tage stilling

Royal Run

Helt særligt, at kongen løber Royal Run i Fredericia netop i år: - Virkelig en appelsin i turbanen

Sport

TSØ-talenter viste sig flot frem: - Det er helt fantastisk

Sport

Stort drama i Maribo: Scorede afgørende mål i sidste minut

Politik

Tudetosset med afgifter, mener Susie Jessen

112

Afsløret efter færgetur: En palet af stoffer gemt i bilen

Indland

Medier: Udvalg vil anbefale afgift på højst 750 kroner per ton CO2

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Først skiftede hun parti og postnummer, nu vil hun stille op til kommunalvalget

Sport

Ole Jakobsen blev på bænken

Indland

Overenskomst sikrer ansatte i regioner lønstigning i april

Kultur

Kongen debuterer i Fredericias Royal Run: Flere brikker er faldet på plads nu - men der mangler et par store

112

Voldtægtsforsøg, trusler og psykisk vold: Nu fremstilles sigtet mand i grundlovsforhør

Maribo

Kraftig støj generer Barbara: Tung trafik buldrer gennem landsby

Guldborgsund

Afdød russer hyldes på lokal strand