Ni kvinder og 17 børn med australsk pas, der befinder sig i de syriske lejre al-Hol og al-Roj, har rejst en sag mod det australske indenrigsministerium.
Sagen skal få de australske myndigheder til at hente kvinderne og børnene til Australien.
De beskrives som hustruer, sønner og døtre til IS-krigere, der boede i det selverklærede kalifat, som kollapsede i 2019.
Argumenterne minder om den lignende diskussion, der har været i Danmark.
Matt Tinkler, der står i spidsen for australsk Red Barnet, mener, at forholdene i de kurdisk-kontrollerede lejre er så ringe, at Australien bør tage sine statsborgere hjem.
- Hver dag, disse australske børn er efterladt i Syrien, er endnu en dag, hvor deres sikkerhed og velvære er på spil, siger han.
Modsat har særligt Australiens borgerlige opposition talt om en sikkerhedsrisiko ved at hente kvinderne og børnene til Australien.
Særligt ved drengebørnene har der tidligere været rejst bekymring for en mulig radikalisering. Ifølge den britiske avis The Guardian bliver drenge fra 11-12-årsalderen ofte skilt fra deres mødre og sat over i en lejr for voksne mænd.
Tidligere har Australien hentet fire kvinder og 14 børn hjem fra lejrene i Syrien. Det skete i oktober.
De ni kvinder og 17 børn udgør ikke alle de australske statsborgere, der er tilbage i de syriske lejre. Der er 14 andre australske statsborgere, som ikke er omfattet af søgsmålet, skriver The Guardian.
Det australske medie ABC har forsøgt at få en reaktion fra landets indenrigsminister, Clare O'Neil. Det har hverken ministeren eller hendes ministerium ønsket at give.
Danmark har gennem de seneste år hentet fem kvinder og 18 børn hjem fra de to lejre i Syrien. Der er stadig en kvinde og et barn med i Syrien. Kvinden er blevet frataget sit danske statsborgerskab.
/ritzau/AFP