Annonce
Udland

Avis: Agatha Christies krimier er skrevet om for ikke at støde

Krimiforfatteren Agatha Christie i 1944. Hendes romaner om Hercule Poirot og Miss Marble har gjort hende til en af de største krimiforfattere nogensinde. Men nu bliver hendes romaner omskrevet, så de ikke virker stødende på moderne læsere, skriver avisen The Telegraph. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
I krimiforfatters genudgivne bøger om Poirot og Miss Marple er ord og begreber fjernet eller erstattet.

Den britiske krimiforfatter Agatha Christie har fået fjernet og udskiftet passager i flere romaner, der er skrevet i perioden fra 1920 til 1976.

Det sker for ikke at støde et yngre publikum, skriver avisen Telegraph. Hun skal være stueren på nutidens vilkår.

Krimierne, som det handler om, hører til i serierne om detektiverne Hercule Poirot og Miss Marple.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ændringerne er sket i forlaget HarperCollins' seneste digitale udgivelser af forfatterens bøger.

Det er blandt andet henvisninger til folks etnicitet, der er blevet omskrevet. Etnicitet hørte meget til i Agatha Christies bøger, fordi handlingen i hendes værker tit foregik langt fra Storbritannien.

Det er såkaldt sensitive læsere, der har kritiseret de oprindelige værker og fået gennemført ændringerne, skriver Telegraph.

Det er en tendens, som har ramt andre afdøde og nulevende forfattere.

Senest er der blevet luget ud i sproget i bøger af børnebogsforfatteren Roald Dahl og James Bond-forfatteren Ian Fleming. Angiveligt for at deres værker stadig skal være relevante for moderne læsere.

I Agatha Christies tilfælde er henvisninger til etnicitet blevet skåret væk. For eksempel når det gælder beskrivelser af sorte, jøder og sigøjnere.

Det kan heller ikke om en kvindes overkrop hedde, at den var som "sort marmor".

Udtryk som "orientalsk" og "nigger" eller "negro" er væk. Ordet "indfødt" hedder nu blot "lokal".

"Døden på Nilen" fra 1937, der er en af Agatha Christies meget kendte romaner, har også været gennem vridemaskinen. Undervejs i handlingen beklager en af karakteren, fru Allerton, sig over en gruppe børn, der plager hende.

- De vender tilbage og stirrer og stirrer, og deres øjne er simpelthen modbydelige, og det samme gælder deres næser, og jeg tror ikke, at jeg i virkeligheden kan lide børn, siger hun i den originale udgave.

I den redigerede udgave lyder den:

- De vender tilbage og stirrer og stirrer, og jeg tror ikke, at jeg i virkeligheden kan lide børn.

I den samme roman har Agatha Christie en henvisning til det nubiske folk - en befolkningsgruppe, der har boet i Egypten og det nordlige Sudan i 5000 år.

En "nubisk bådsmand" i den oprindelige version bliver i den nye bare til en "bådsmand".

I romanen "Det Caribiske Mysterium" fra 1964 skriver hun om en vestindisk hotelansat, som har "sådan et vidunderligt hvidt smil". Det bliver i den nye udgave til "dejlige tænder".

Forlaget HarperCollins har ikke kommenteret Telegraphs artikel.

Agatha Christie levede fra 1890 til 1976. Hun skrev over 80 krimier, og de er blevet oversat til mange sprog. Hun omtales som "krimiens dronning".

/ritzau/

  • BIO-AGATHA CHRISTIE
    Krimiforfatteren Agatha Christie i 1944. Hendes romaner om Hercule Poirot og Miss Marble har gjort hende til en af de største krimiforfattere nogensinde. Men nu bliver hendes romaner omskrevet, så de ikke virker stødende på moderne læsere, skriver avisen The Telegraph. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem