Brasilien går til kamp mod skovrydning i verdens lunger

Brug af satellitbilleder og overvågning af pengespor skal spille en central rolle i Brasiliens forsøg på at komme ulovlig skovrydning i Amazonas-regnskoven til livs.

Det viser regeringens nye plan, som har for øje at få has på kriminelle skovryddere inden 2030.

Brasilien forpligtede sig sammen med flere end 140 andre lande allerede i 2021 til at gøre en ende på global skovrydning.

Det var Jair Bolsonaro, landets tidligere og højreorienterede præsident, som sluttede Brasilien til aftalen. Skovrydning fortsatte dog med at være en stor udfordring i hans regeringsperiode, og Bolsonaro fik ofte kritik for ikke at gøre nok for at afhjælpe problemet.

Den nye brasilianske præsident, venstrefløjens Luiz Inácio Lula da Silva, har imidlertid gjort problemet til sin regerings mærkesag, efter at han trådte ind i embedet 1. januar.

- Jeg går helt ind for at fortsætte Brasiliens globale lederskab i kampen mod klimaforandringer og at kontrollere skovrydning, siger Lula under pressemødet, hvor landets nye plan blev lanceret.

En del af planen er, at der i højere grad skal tages satellitbilleder i brug, så myndigheder kan følge med i kriminelle aktiviteter i regnskoven.

Der skal også skrues op for biologiske undersøgelser og overvågning, som skal sikre, at områder i skoven, som er vigtige for at modstå klimaforandringer, beskyttes og trives.

Planen berører også overvågning af kriminelles pengespor. Det er for eksempel overvågning, hvor myndigheder kan holde øje med, hvem der køber motorsave eller andet udstyr til skovrydning.

Planen varsler også et system, hvor produkter der er lavet i Amazonas-skoven mærkes og spores, fordi importører af for eksempel træ og oksekød i højere grad forsøger at undgå at købe produkter, der bidrager til skovrydning.

Med planen er der sat en detaljeret køreplan for de brasilianske ministerier, som i hvert fald kan løbe frem til 2027, hvor Lulas embedsperiode slutter.

Amazonas-regnskoven og andre regnskove i verden omtales ofte som verdens lunger. Det er, fordi den enorme mængde træer og anden beplantning lever af CO2 og producerer ilt.

/ritzau/Reuters