Annonce
Udland

Danmark er blandt syv EU-lande der vil begrænse statsstøtte

Permanent statsstøtte er ikke svaret på USA's Inflation Reduction Act, siger Troels Lund Poulsen.

Danmark er ét blandt syv EU-lande, der har sendt et fællesbrev til EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis.

I brevet advarer Danmark og de øvrige seks EU-lande mod brug af "permanent" eller "overdreven" statsstøtte i forsøget på at hjælpe virksomheder i EU i konkurrencen med USA.

Dermed melder Danmark sig nu for alvor ind i debatten om, hvad der skal gøres for at imødegå USA's Inflation Reduction Act. Det siger økonomiminister Troels Lund Poulsen (V).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi sender et klart og konstruktivt budskab til EU-Kommissionen om, at der ikke er brug for at åbne en ladeport for yderligere statsstøtte, siger Troels Lund Poulsen.

Den amerikanske Inflation Reduction Act (IRA) er på astronomiske 2600 milliarder danske kroner. Og den truer ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med at skævvride konkurrencen for europæiske virksomheder.

Derfor foreslår hun fire indgreb, der skal styrke muligheden for at konkurrere med USA.

Blandt andet skal EU's statsstøtteregler justeres, så europæiske virksomheder også kan få hurtigere og lettere adgang til støtte. Og så skal fælles EU-finansiering hjælpe EU-lande, der ikke har råd til statsstøtte

Troels Lund Poulsen er dog også skeptisk over for EU-Kommissionens idé om at åbne for fælles EU-finansiering til lande, der ikke selv har råd til at give statsstøtte.

- Hvis man laver en fuldstændig vilkårlig lempelse af alle statsstøtteregler, så kommer det ikke nødvendigvis til at løse problemet. Plus at der på europæisk niveau også er tale om, at der skal skaffes yderligere fælles finansiering.

- Hvis vi både skal risikere, at de nationale regler giver os nogle problemer samtidig med, at man også skal til at betale mere for at kunne støtte nogle bestemte EU-lande, så bliver det pludselig en meget, meget dyr omgang, siger Troels Lund Poulsen.

Ud over Danmark har Finland, Tjekkiet, Estland, Irland, Østrig og Slovakiet skrevet under på brevet.

Danmarks traditionelle allierede i økonomiske spørgsmål - Tyskland og Holland - er dog ikke medunderskrivere. Ifølge Troels Lund Poulsen er Tyskland fortsat ved at overveje sin position.

Det gør det sværere at forudse, om Danmark vil kunne samle opbakning til en begrænset model.

- Jeg er ikke fuldstændig fundamentalist. Der kan være brug for, at man bruger statsstøtte. Vi er fra dansk side åben for, om der er steder, som er af kritisk betydning, hvor man skal se på nogle særlige modeller.

- Men derfra og så til at lave en åben ladeport for statsstøtte er ikke i vores interesse, siger Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret