Annonce
Udland

Danmark vil åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine i juni

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Moderaternes spidskandidat til EU-Parlamentet, Stine Bosse, har for længst hængt valgplakaterne op. Kort efter valget bør EU tage det næste skridt mod optagelse af Ukraine, mener Løkke. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det er vigtigt at sende et signal til både Ukraine og Rusland om, at Ukraine er på vej ind i EU, siger Løkke.

EU's optagelsesforhandlinger med Ukraine bør indledes allerede under det belgiske EU-formandskab. Det siger Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Udmeldingen kommer på vej ind til et ministermøde i Bruxelles tirsdag.

Dermed er Danmark blandt de lande, der ønsker, at næste skridt i processen tages på EU-topmødet i slutningen af juni. Det belgiske EU-formandskab udløber nemlig 1. juli, hvor EU's enfant terrible, Ungarn, tager over.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal sende et stærkt signal til Ukraine og resten af verden, herunder Kreml, om, at Ukraine er på en europæisk rejse, siger Løkke om det danske ønske.

Løkke erkender, at der kan blive tale om en lang rejse. Men signalet er vigtigt, mener den danske udenrigsminister.

Han afviser, at timingen hænger sammen med, at Ungarn 1. juli overtager EU-formandskabet fra Belgien.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har flere gange markeret sin skepsis over for at optage Ukraine i EU, men den ungarske skepsis er ikke baggrunden for det danske ønske:

- Vi synes, det er den mest offensive opfølgning på den beslutning, der blev taget i Det Europæiske Råd, om at optage Ukraine som kandidatland, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ukraine fik i 2022 tildelt status som "kandidatland". Det er et tegn på, at man er på vej til egentlige optagelsesforhandlinger med EU.

På EU-topmødet i december 2023 fik Ukraine og Moldova så grønt lys til optagelsesforhandlinger.

Derfor kom det som en overraskelse, at EU-landenes stats- og regeringsledere på EU-topmødet i marts undlod formelt at åbne de optagelsesforhandlinger, man ellers havde varslet.

EU-toppens tøven er blevet udlagt som bekymring for, at optagelsen af Ukraine ville præge valgkampen op til EU-parlamentsvalget.

En optagelses af Ukraine ventes at efterlade en enorm regning til de øvrige EU-lande, og den kan lægge pres på landbruget i andre EU-lande, fordi et enormt landbrugsland så ville træde ind på det indre marked.

En opgørelse fra EU's egne embedsmænd viser, at Ukraine ville være berettiget til svimlende 186 milliarder euro over syv år i blandt andet landbrugsstøtte, hvis landet blev optaget i EU. Det svarer til knap 1400 milliarder kroner.

Efter valget, som i Danmark afholdes den 9. juni, er tiden dog kommet til at tage næste skridt, mener flere EU-lande ligesom Danmark.

Selve optagelsesforhandlingerne kan dog også tage mange år. Så selv med en beslutning i juni må Ukraine indstille sig på en langvarig genopbygning efter krigen, før landet måske bliver en del af EU.

/ritzau/

  • Danmark ønsker optagelsesforhandlinger med Ukraine i juni
    Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Moderaternes spidskandidat til EU-Parlamentet, Stine Bosse, har for længst hængt valgplakaterne op. Kort efter valget bør EU tage det næste skridt mod optagelse af Ukraine, mener Løkke. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld