Annonce
Udland

Milliarder er på vej til Tyrkiet og Syrien efter jordskælv

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har mandag sammen med Sveriges statsminister, Ulf Kristersson (til højre), været vært for en international donorkonference til fordel for Tyrkiet og Syrien. Her ses de sammen med Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu (til venstre). Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix
Internationale aktører donerer syv milliarder euro til humanitær bistand og genopbygning i Tyrkiet og Syrien.

Repræsentanter fra lande både inden for og uden for EU har mandag forpligtet sig til at sende syv milliarder euro - lidt over 52 milliarder danske kroner - til Tyrkiet og Syrien.

Donationerne er sket ved en konference i Bruxelles, hvor der er blevet samlet ind til humanitær bistand og hjælp til genopbygning i de to lande, der i februar blev ramt af alvorlige jordskælv.

Det indsamlede beløb har oversteget forventningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det siger formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen i en afslutningstale mandag eftermiddag.

Hun har sammen med den svenske statsminister, Ulf Kristersson, været vært for indsamlingen.

- Jeg er glad for at se i dag, at det internationale samfund bakker stærkt op om genopbygningsarbejdet i Tyrkiet og Syrien. Sammen har vi overgået forventningerne. Det er fremragende, lyder det fra von der Leyen.

- Der er meget arbejde foran os. I de kommende uger, måneder og år vil vi fortsætte med at arbejde sammen, siger hun videre.

Tyrkiet og Syrien blev 6. februar ramt af et alvorligt jordskælv. Omkring 48.000 er døde som følge af katastrofen. Her ses en af de ramte byer Kahramanmaraş, som ligger i det sydlige Tyrkiet. Billedet er taget 6. marts. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix

Tidligere mandag forklarede EU-chefen, at pengene blandt andet skal gå til at bygge nye skoler og hospitaler samt boliger.

EU-Kommissionen alene vil sende én milliard euro - knap 7,5 milliarder kroner - til Tyrkiet.

Syrien vil modtage 108 millioner euro i humanitær bistand fra kommissionen. Det svarer til lidt over 800 millioner kroner.

Sverige, som i første halvdel af 2023 har EU-formandskabet, vil sende 500 millioner svenske kroner afsted til de katastroferamte lande. Det fortalte Ulf Kristersson tidligere mandag.

Her beskrev han også den store opgave, der venter i de to lande, hvor flere end 48.000 er døde, mens millioner er blevet hjemløse.

- Udfordringen med at genopbygge kan ikke overdrives. Arealet af de ramte områder i Tyrkiet og Syrien svarer til hele Belgien og Holland. Hele byer og lokalsamfund skal bygges på ny.

- Vi har fortsat ikke præcise tal for de fysiske ødelæggelser, men omfanget er stort. Den økonomiske indvirkning vil være ødelæggende og langsigtet, sagde den svenske statsminister.

Ud over EU-lande og nabolande har også andre internationale aktører deltaget i indsamlingen, herunder Den Europæiske Investeringsbank.

/ritzau/

  • Belgium Turkey Syria Earthquake
    EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har mandag sammen med Sveriges statsminister, Ulf Kristersson (til højre), været vært for en international donorkonference til fordel for Tyrkiet og Syrien. Her ses de sammen med Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu (til venstre). Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix
  • Scene in quake-hit Turkey
    Tyrkiet og Syrien blev 6. februar ramt af et alvorligt jordskælv. Omkring 48.000 er døde som følge af katastrofen. Her ses en af de ramte byer Kahramanmaraş, som ligger i det sydlige Tyrkiet. Billedet er taget 6. marts. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Dødsulykke i Nakskov: Gravemaskine klemte mand ved torsoen

Guldborgsund

Milliondyr havne-plan: Programlederen forlader sin stilling

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Guldborgsund

Casper kæmper for nedrivningstruet vandtårn

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Annonce
Annonce
112

Voldstrio smadrede løs på hinanden: Lidt efter ventede flere tæsk

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Lokal nyt

Efter 28 år: Henrik må lukke sit livsværk

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder