Annonce
Udland

Israel udfører angreb i Gaza som modsvar på raketangreb

Ild og røg stiger op fra Gaza, hvor israelske angreb har ramt tidligt fredag. Kilder i den islamistiske Hamas-bevægelse, der styrer Gaza, oplyser til AFP, at 15 angreb har ramt militære mål. Foto: Mahmud Hams/Ritzau Scanpix
Det amerikanske udenrigsministerium har tidligere natten til fredag opfordret til nedtrapning af konflikten.

Den israelske hær oplyser, at den har udført et missilangreb i Gaza som modsvar på et raketangreb.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til fredag dansk tid.

- Den israelske forsvarsstyrke angriber lige nu i Gazastriben, lyder det i en udtalelse fra den israelske hær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kilder i den islamistiske Hamas-bevægelse, der styrer Gaza, oplyser til AFP, at 15 angreb har ramt militære mål. Der er ingen meldinger om sårede.

Den israelske hær oplyser, at to raketter blev affyret fra Gaza omkring midnat lokal tid. Kort tid efter affyrede Israel missilangreb som modsvar. Herefter blev der affyret yderligere tre raketter fra Gaza.

Det fleste af raketterne fra Gaza blev afværget af det israelske luftforsvarssystem. En rakket landede på et åbent areal, mens en anden faldt ned i Gaza.

Ingen gruppering har taget ansvar for raketterne, der er blevet affyret fra Gaza.

Angrebene sker, mens spændingerne mellem parterne stiger.

Torsdag trængte israelske styrker ind i byen Jenin på den besatte vestbred og dræbte ni personer. Det oplyste palæstinensiske embedsmænd.

Den israelske hær siger, at den har været i flere skudvekslinger med militante islamister under en operation for at bekæmpe terror.

USA har tidligere natten til fredag opfordret til en nedtrapning af situationen.

- Vi understreger det presserende behov for en deeskalering af situationen, at undgå yderligere tab af civile liv og samarbejde for at forbedre sikkerhedssituationen på Vestbredden, lyder det ifølge Reuters i en udtalelse fra Ned Price, som er talsperson for det amerikanske udenrigsministerium.

Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, rejser i næste uge til Mellemøsten for at drøfte situationen.

/ritzau/

  • PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT-GAZA
    Ild og røg stiger op fra Gaza, hvor israelske angreb har ramt tidligt fredag. Kilder i den islamistiske Hamas-bevægelse, der styrer Gaza, oplyser til AFP, at 15 angreb har ramt militære mål. Foto: Mahmud Hams/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel