Norge henter to kvinder og tre børn hjem fra fangelejr i Syrien

Norske myndigheder har hjulpet to kvinder og tre børn med at forlade al-Roj-lejren i Syrien og vende hjem mod Norge.

Det oplyser det norske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

De to kvinder er blevet oplyst om, at de vil blive pågrebet, når de lander i Norge. Hjemtagelsen sker af hensyn til børnene, lyder det.

- Levevilkårene i lejrene er virkelig dårlige og farlige. De her norske børn har i lang tid boet i lejre, som ingen børn bør leve i.

- I lejrene er der også en fare for, at børn kan blive radikaliseret og senere rekrutteret til terrorbevægelser. I Norge kan børnene få den hjælp, som de har brug for, siger udenrigsminister Anniken Huitfeldt.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvorfor kvinderne vil blive pågrebet.

Dog er det kendt, at mange af de personer, der sidder i al-Roj-lejren, har været tilknyttet den militante gruppe Islamisk Stat.

- At hente kvinderne tilbage til Norge er vigtigt i et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Det bliver op til politiet at vurdere, om kvinderne har gjort noget strafbart og i så fald bestemme, hvilken straf de skal have, siger Anniken Huitfeldt.

Det er tidligere blevet beskrevet, at der er hårde forhold i den syriske fangelejr. Der er blandt andet begrænset vand, lægehjælp og skolegang.

I Danmark har spørgsmålet om hjemtagelse af kvinder og børn fra fangelejrene al-Roj og al-Hol været et omdiskuteret politisk emne. Indtil videre har danske myndigheder hentet tre kvinder og 14 børn hjem fra lejrene.

Fem børn og tre kvinder opholder sig fortsat i Syrien.

En af de kvinder blev i sidste uge tilbudt evakuering til Danmark sammen med hendes to børn.

Det skyldes, at Højesteret onsdag i sidste uge underkendte Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse om at fratage kvinden hendes danske statsborgerskab.

Ministeriets beslutning var ifølge Højesteret ikke i overensstemmelse med kravet om proportionalitet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan kun fjerne et dansk statsborgerskab, hvis det ikke gør personen statsløs.

Kvinden er født i Danmark og fik ved fødslen både dansk og iransk statsborgerskab i kraft af sin far.

Men hun har ifølge Højesteret "hverken haft bopæl i Iran eller i øvrigt opholdt sig i Iran i længere tid, og har heller ikke kontakt til slægtninge i Iran, ligesom hun ikke taler farsi, som er Irans officielle sprog".

/ritzau/