Omstridt dansk asylforslag får støtte fra EU-Parlamentets største gruppe

Mens tusindvis af primært økonomiske migranter søger mod EU, så leder man i Bruxelles efter løsninger.

Det har blandt andet ført til fornyet interesse for et omstridt dansk asylforslag.

Den største gruppe i EU-Parlamentet udtrykte i onsdagens debat om migration i EU-Parlamentet opbakning til S-regeringens forslag om modtagecentre i Afrika.

Forslaget har ellers ført til kritik af Mette Frederiksens regering både i Danmark og i udlandet. Men det danske forslag burde tages op i EU, mener formand for den konservative EPP-gruppe i EU-Parlamentet, Manfred Weber.

- Regeringen i Danmark foreslår, at vi skal sætte modtagecentre op i Afrika, så vi kan afklare, hvem der har krav på asyl.

- De vil så kunne indgive deres ansøgning i Afrika. Det vil betyde, at de ikke behøver at begive sig på den farlige vej til EU. Det er den type model, som vi bør arbejde for i EU, siger Manfred Weber.

Med sine 177 medlemmer fra både konservative og kristendemokratiske partier er EPP EU-Parlamentets største gruppe. Det er dog langt fra alle grupper i EU-Parlamentet, som er tilhængere af den danske model.

Men noget skal der gøres ved situationen ved EU's ydre grænser. Det blev understreget mandag, hvor EU-Kommissionen præsenterede en plan med 20 punkter, som blandt andet skal få flere migranter til at blive i deres oprindelseslande.

I den forbindelse gjorde EU-Kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, det klart, at det i øjeblikket primært er økonomiske migranter, som ankommer til EU.

Ifølge Ylva Johannsson kommer et "stort flertal" fra ophavslande, som normalt ikke giver adgang til asyl i EU. Det er lande som Bangladesh, Tunesien, Egypten, Pakistan, Indien og Burundi.

Hun talte med fokus på ruten over det centrale Middelhav fra primært Libyen.

- Der er kommet mere end 90.000 via denne rute i 2022. Det er en stigning på mere end 50 procent. Det kræver, at vi øger vores fælles indsats, sagde Ylva Johansson mandag.

Derfor foreslår EU-Kommissionen blandt andet at styrke samarbejdet med Tunesien, Egypten og Libyen, så de tre lande bliver bedre til at forhindre, at migranter går om bord i de ofte livsfarlige både.

Men EU-Kommissionen lægger også op til at øge adgangen til på regulær vis at komme til EU.

Det er dog ikke kun via Middelhavet, at migranter søger til EU. Også via Vestbalkan-ruten kommer et stigende antal migranter til EU. Situationen er uholdbar, mener Manfred Weber.

- Vi går i søvne ind i den næste migrationskrise. Alene i år er der ankommet 280.000 illegale migranter. Og vi er på kanten af en krise i Europa, fordi antallet er rekordhøjt. Den eksisterende migrationspolitik har slået fejl, siger han.

Fra EU-Kommissionens side er fokus dog ikke på at implementere det danske forslag om modtagecentre i Afrika.

I sit indlæg i onsdagens debat i EU-Parlamentet fastslår EU-Kommissær Margaritis Schinas i stedet, at EU-landene bør fokusere på migrationspagten.

Den fremlagde EU-Kommissionen for mere end to år siden. Men EU-landene er endnu ikke kunnet nå til enighed.

- Det er ironisk, at vi med migrationspagten har alt, hvad vi skal bruge. Men vi bruger det ikke. Det er som at have en faldskærm, men alligevel vælge at springe ud af flyet uden at bruge den, siger Margaritis Schinas.

Den danske regering har dog kritiseret migrationspagten for ikke at løse det grundlæggende problem med, at migranter søger over blandt andet Middelhavet til EU.

/ritzau/