Annonce
Udland

Over 6200 udlændinge var blandt de dræbte i tyrkisk jordskælv

Over 230.000 bygninger i Tyrkiet blev tilintetgjort eller ødelagt under det voldsomme jordskælv i begyndelsen af februar. (Arkivfoto). Foto: Susana Vera/Reuters
Tyrkiet opjusterer dødstallet efter et jordskælv i februar til knap 48.000, heriblandt mange syrere.

Et særligt kraftigt jordskælv, som ramte Tyrkiet i februar, har kostet 47.975 menneskeliv i landet.

Det oplyser lederen af Tyrkiets katastrofeberedskab ifølge nyhedsbureauet AP.

Dermed opjusteres antallet af døde fra de hidtidige knap 46.000.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beredskabsleder Yunus Sezer fortæller på en pressekonference lørdag, at de dræbte omfatter 6278 udlændinge. Heraf tegner syriske statsborgere sig for den største andel.

Jordskælvet den 6. februar ramte 11 tyrkiske provinser og dele af nabolandet Syrien. Ifølge estimater fra FN blev cirka 6000 mennesker dræbt i Syrien.

Jordskælvet havde en beregnet størrelse på 7,8 og blev efterfulgt af et efterskælv med en beregnet størrelse på 7,5 blot timer senere.

Mindst 230.000 bygninger i Tyrkiet blev tilintetgjort eller stærkt beskadiget under de voldsomme rystelser, skriver AP.

Eksperter har efterfølgende peget på lemfældig håndhævelse af byggeregler som en væsentlig årsag til, at skælvet kostede så mange mennesker livet.

Kritikken har gjort fremtidsudsigterne for præsident Recep Tayyip Erdogan mere usikre.

Han har siddet tungt på magten i Tyrkiet i 20 år. Fra 2003 til 2014 var han Tyrkiets premierminister. Derefter blev han præsident.

Men folkets opbakning til Erdogan er udfordret af den skyhøje inflation, som i længere tid har præget tyrkisk økonomi.

Og myndighedernes indsats efter jordskælvet kan være det, der får bægeret til at flyde over for tyrkerne, når de den 14. maj skal stemme til landets præsident- og parlamentsvalg.

Flere steder måtte nødstedte tyrkere således vente længe på redningsfolk og nødhjælp.

Oppositionens kandidat, som skal op imod Erdogan, er Kemal Kiliçdaroglu, som er formand for Det Republikanske Parti. Han har været medlem af Tyrkiets parlament siden 2002.

Politisk betegnes Kiliçdaroglu som socialdemokrat.

/ritzau/

  • A destroyed business in Antakya Kucuk Sanyi Sitesi Industrial Estate in the aftermath of the deadly earthquake in Antakya
    Over 230.000 bygninger i Tyrkiet blev tilintetgjort eller ødelagt under det voldsomme jordskælv i begyndelsen af februar. (Arkivfoto). Foto: Susana Vera/Reuters
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken