Polen overtrådte dommeres uafhængighed og risikerer ny bødesag

Reformen af de polske domstole fra december 2019 er i strid med EU-retten. Det konkluderer EU-Domstolen mandag i en ny dom.

Dermed øges presset for alvor på Polen for at ændre reformen, der har sendt landet ud i en flerårig strid med Bruxelles.

Polen har allerede foretaget flere mindre justeringer af reformen, men hidtil har det ikke været nok til at overbevise EU-Kommissionen om, at domstolene og dommerne i Polen behandles som uafhængige.

Mandagens dom vedrører den oprindelige reform, som den polske regering gennemførte i 2019. Den lever ikke op til EU-rettens krav, fastslår EU-Domstolen.

- De foranstaltninger, som den polske lovgiver har vedtaget, er uforenelige med garantierne om adgang til en uafhængig og upartisk domstol, hedder det blandt andet i dommen.

Dommen er en afgørende politisk sejr for de EU-lande, der kæmper for at beskytte retsstatsprincipperne, mener Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet, Christel Schaldemose.

- På en Grundlovsdag som i dag, er det kun endnu bedre, at Domstolen sætter en klar streg i sandet.

- Vi skal kunne stole på, at vores dommere ikke bliver underlagt politisk pres fra deres regeringer. Det er afgørende for os borgere, men også eksempelvis for danske virksomheder, der laver forretning i Polen, siger Christel Schaldemose.

Polen er allerede blevet ramt af tvangsbøder som følge af den omstridte reform.

Den 27. oktober 2021 blev Polen ved en kendelse idømt til at betale en daglig tvangsbøde på én million euro til EU-Kommissionen. Det svarer til knap 7,5 millioner kroner.

Den 21. april i år blev tvangsbødens beløb dog nedsat til 500.000 euro per dag. Det svarer til omkring 3,7 millioner kroner.

Tvangsbøderne stopper dog med mandagens dom. Det skyldes ifølge EU-Domstolen, at mandagens dom afslutter sagen.

Forventningen fra EU-Domstolen er nu, at Polen retter ind. Hvis ikke det sker, så har EU-Kommissionen mulighed for at anlægge en ny sag med påstand om finansielle sanktioner.

Trods mandagens dom forventer Christel Schaldemose dog fortsat en langvarig armlægning om retsstatsprincippet i EU. Hun peger på, at også Ungarn er involveret i et åbent opgør med Bruxelles.

- Den kamp er langt fra færdig, selv om dagens afgørelse er vigtig. I Ungarn har vi store udfordringer med Orban. Her handler det både om manglende transparens og mulig korruption med brugen af EU-midler.

- Retsstatsprincipperne handler om at sikre fair behandling ved domstolene for alle, og at man kan have tillid til, at EU-penge ikke ender i lommen på de forkerte. Så den kamp er ikke ovre endnu, siger Christel Schaldemose.

/ritzau/