Annonce
Udland

Tyrkiet aflyser Nato-møde efter Paludans koranafbrænding

Tyrkiske demonstranter ses her foran Sveriges konsulat i Istanbul søndag. Foto: Yasin Akgul/Ritzau Scanpix
Sverige og Finland skulle have mødtes med Tyrkiet i februar for at diskutere Nato. Det er nu blevet aflyst.

Tyrkiet har tirsdag aflyst et møde i februar, hvor man skulle have diskuteret muligt Nato-medlemskab med Sverige og Finland.

Det skriver det tyrkiske medie TRT Haber ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Aflysningen er den seneste udvikling, siden en demonstration udført af den dansk-svenske politiker Rasmus Paludan vakte harme i Tyrkiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Paludan brændte lørdag en koran foran den tyrkiske ambassade i Stockholm. Det har forværret et i forvejen anspændt forhold mellem Sverige og Tyrkiet.

Tyrkiet skulle i februar have mødtes med Sverige og Finland for at diskutere de to nordiske landes Nato-ansøgninger. Men det er nu altså blevet aflyst.

Det fremgår ikke umiddelbart, om mødet finder sted på et andet tidspunkt.

Paludans koranafbrænding lørdag førte hurtigt til tyrkiske protester.

Lørdag aften brændte vrede tyrkere blandt andet et svensk flag foran det svenske konsulat i storbyen Istanbul. Flere højtstående tyrkiske politikere har også fordømt Paludans handling og Sveriges tilladelse til afbrændingen.

Mandag sagde den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, at svenskerne ikke skal regne med tyrkernes opbakning til, at de bliver en del af Nato.

- De, som tillader den form for blasfemi foran vores ambassade (i Stockholm, red.), skal ikke længere forvente vores støtte til deres Nato-medlemskab, sagde Erdogan i en tale med henvisning til Paludans koranafbrænding.

Tyrkiet har tidligere forlangt, at Sverige stopper al støtte til grupper, som ifølge tyrkerne har forbindelse til det forbudte Kurdiske Arbejderparti, PKK.

PKK er på EU's terrorliste og har i årevis gjort oprør på tyrkisk grund.

Sverige og Finland har ikke tidligere været medlemmer af Nato, som har eksisteret siden 1949. Danmark, Norge og Island er alle medlemmer.

/ritzau/

  • TURKEY-SWEDEN-RELIGION-DEMO
    Tyrkiske demonstranter ses her foran Sveriges konsulat i Istanbul søndag. Foto: Yasin Akgul/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget