50 år uden en fortjenstmedalje

NYKØBING Som ansat i en privat eller offentlig virksomhed kan man indstilles til en medalje, hvis man har været ansat i 40 eller 50 år. Det kan man ikke, hvis man er selvstændig. Så selv om det 1. april er 50 år siden, at Anne Lise Jakobsen overtog navnkundige fru Betty Nielsens garn og lingeriforretning i Jernbanegade bliver der ikke sat en medalje fast på hendes bryst.

- Jeg er nu heller ikke helt sikker på, at jeg ville tage imod en, lyder det fra Anne Lise Jakobsen. - Men jeg synes nu, det er lidt mærkeligt, at selvstændige ikke kan få en belønning.

Der har været op- og nedture i branchen gennem årene, men dem har Bettygarn klaret.
- Der har været mange garnbutikker i Nykøbing, men lige efter krisen i 80'erne var vi de eneste tilbage, siger Anne Lise.

Det har hun en forklaring på hvorfor.

- Jeg tror, det er fordi jeg har haft krudt i røven. Jeg har heller ikke været bange for at satse, og økonomien har været god, selv om jeg også har været tæt på kanten, så har jeg en positiv indstilling. Og så har jeg haft nogle rigtig gode ansatte, siger Anne Lise Jakobsen.

En af dem nåede at være ansat i 28 år, og i dag er det Hannah Rasmussen, der er håndarbejdsuddannet, som man kan møde i butikken.

Anne Lise Jakobsen har også været god til at se strømninger i strikkemoden, og forudseenheden kommer hende også til gode lige nu, hvor corona og krig i Europa har skabt problemer med levering af varer.

- Jeg har købt godt ind i tide. Det hele er betalt, så jeg er ikke så bekymret lige nu, siger Anne Lise Jakobsen.

Det stod ikke lige i kortene, at hun skulle overtage Betty Nielsens forretning som 27-årig.

- Jeg har strikket, siden jeg var fem år, og jeg købte garn hos Betty Nielsen. En dag spurgte hun mig, om jeg ikke ville købe hendes forretning. Jeg skyndte mig op til telefonboksen på torvet og ringede til Arne. Dengang var jeg ansat i skoforretningen Cleo. Vi tog en snak med min svigerfar, og efter han selv havde set de mange kunder, der gik ud og ind af butikken, fandt vi ud af det økonomiske og købte forretningen, fortæller Anne Lise Jakobsen.

Dengang blev der også solgt lingeri, og der blev solgt mange lyserøde korsetter med snører i ryggen.

- Det varede ved et par år, så solgte vi ud af lingeri, og siden har det udelukkende været en garnforretning, siger Anne Lise Jakobsen.

Hun er ikke kommet sovende til sin forretningssucces.

Hver morgen står hun op 5.30 og sætter sig et par timer med en kop kaffe og sit strikketøj, inden hun tager turen fra sit hjem i Marielyst til butikken i Skolegade. Morgenstunden bruger hun på at kreere nye modeller og opskrifter, som hendes mange trofaste kunder kan købe i butikken. Inspirationen kommer løbende til hende.

- Jeg kan begynde at strikke og have en ide, men de fleste gange ender det med noget helt andet, afslører hun.

Der er masser af konkurrence både fra fysiske butikker og især fra nettet, hvor mange unge designere og garnbutikker er dukket op.

- Det, vi skal overleve på, er vores service. Vi hjælper kunderne, hvis de har brug for det. Vi tager garn retur, hvis der er købt for meget. Og jeg kender rigtig, rigtig mange af mine kunder, for de er kommet her i mange år. Så har vi også mange kunder, der er i sommerhus. De kommer og køber garn til to til tre bluser, når de er her.

Anne Lise Jakobsen er 77 år, og selv om ingen af hendes to døtre har lyst til at overtage Bettygarn, begræder Anne Lise det ikke.

- Jeg bruger mange timer om ugen nogle gange op mod 50, men for mig er det en glæde. Det er min interesse, og ved du hvad, jeg vil være i mit næste liv? Garnhandler.