NYKØBING: Det hører efterhånden til sjældenhederne, at en forretning, der i årtier har været i den samme familie, runder sit 90-års jubilæum. Men sådan forholder det sig faktisk med Emil Hansen & Søn i Jernbanegade. Butikken ledes i dag af urmager Flemming Hansen, og torsdag 8. juni står som en milepæl i forretningens historie.
- Ved årsskiftet tog vi hul på en stor jubilæumskonkurrence med en attraktiv præmier hver måned i forbindelse med udgivelsen af et jubilæumskatalog. Her er der præmier for mere end 50.000 kroner. Du kan tilmelde dig ved fysisk fremmøde i butikken eller du kan deltage via hjemmesiden www.emilhansen.dk - jo før du tilmelder dig, jo flere chancer har du for at vinde, fortæller urmager Flemming Hansen.
Han løfter en smule af sløret for de kommende festligheder ved at fortælle, at butikken i uge 23 får besøg af en bred vifte af leverandører, og på selve jubilæumsdagen sender Radio SydhavsØerne direkte fra klokken 12 til 14.