NYKØBING: Der var glæde og jubel blandt både spillere og publikum torsdag aften kort før klokken i Spar Nord Arena.
NFH-pigerne havde netop booket billet det attraktive Final 4-stævneved at klaske Viborg med 34-27 ikke mindst på en forrygende 2. halvleg, hvilken gæsterne faktisk indledte med en føring på 14-17. Men så var det også slut med at drille NFH. Cheftræner Jakob Larsen beordrede 5:1-forsvar og i løbet af ganske kort tid var stillingen forvandlet til 23-18 blandt andet på nogle granater af Tyra Anér, cantrascoringer af lynhurtige Elma Halilcevic og vigtige redninger i kassen af Cecilie Greve og meget styret af en velspilledende Kristina "Mulle" Kristiansen. Og da først Tyra Axnér havde øget til 28-22 med ni minutter igen var den ged barberet. Dermed er NFH igen klar til Final-4, der afvikles i weekenden 1. og 2. april.
Også i indeværende uge venter der spændende opgavermed både liga-bold og det første puljeopgør i European Cup.
Således gælder tirsdag "Slaget om Østdanmark" på hjemmebane i Spar Nord Arena mod København, der lige nu indtager en 5. plads med blot to point op til NFH, der deler 3. pladsen med Team Esbjerg. Altså et vigtig opgør for begge parter.
Det er kampen også på lørdag i Ungarn, nærmere betegnet byen Debrecen med 200.000 indbyggere, hvor det gælder de lokale helte fra DVSC Schaefer, som er klubbens sponsornavn. Der er tale om den første af seks puljekampe i European Cup. De andre modstandere er Sola fra Norge og kroatiske Podravka.
Men først gælder det altså DVSC Schaefer, der pt. indtager 3. pladsen i den ungarske liga, der domineres af Györ - af verdens bedste mandskaber. I oktober tabte Schaefer blot med tre mål i Györ, hvilket understreger, at der helt sikkert venter NFH en vanskelig opgave i det ungarske.