NYKØBING: Der venter en musikalsk oplevelse, når Jazz på Tværs på fredag klokken 20 Kumus ved Fuglsang præsenterer nogle af Skandinaviens ypperste jazzmusikere i form af Christina von Bülow Sekstet suppleret af med den svenske vise- og bluessanger Claes Janson.
- Der venter publikum en aften med lyrisk, varm og intim jazz Christina von Bülow har igennem mere end 30 år været skattet af jazzlyttere både i Skandinavien og internationalt for sit lyriske, melodiske spil på saxofon, fortæller Jørgen Lykke Madsen fra Jazz på Tværs.
Den samme begejstring for musikken har den kun 26-årige guitarist Pelle von Bülow taget til sig, og han har i de seneste år sat sit præg på den danske jazzscene som en fremragende solist og akkompagnatør. Rytmegruppen udgøres af Daniel Frank på bas og Frands Rifbjerg på trommer. Steen Rasmussen fuldender kvintetten med et smagfuldt klaverspil og enestående evner som akkompagnatør.
Claes Janson er en folkekær og højt skattet jazz-, blues- og visesanger i Sverige igennem mere end 50 år, og som blandet er kendt for sine Cornelis Vreeswijk-fortolkninger. Hans dybe, varme røst og umiddelbare, naturlige og rørende fortolkninger af sangene kryber ind under huden.
Billetter købes på www.jazzpaatvaers.dk og koncerten modtager støtte fra Guldborgsund Kommune og Statens Kunstfond.