HELSINGE: For nylig deltog flere af Eskilstrup Gymnastikforenings juniorkonkurrencehold i teamgym i sjællandsmesterskaberne.
Det blev en god oplevelse især for førsteholdet, der efter en svær konkurrence, endte med at kunne hjembringe sølvet fra første division i næstbedste række (Danmarksserien).
Andetholdet leverede en fin præstation, især taget i betragtning af, at holdet primært består af førsteårs juniorer. De måtte dog nøjes med en fjerdeplads i anden division.