De store skove bliver rejst igen

MARIBO/BANDHOLM Mange, som færdes i skovene denne sommer synes måske, at der ser temmelig bart ud. Men det er en helt naturlig del af skovdriften, fortæller Michael Skjødt, der er skytte med ansvar for Merritskoven ved Bandholm

- Lige for tiden har mange af vores bøgeskove nået en alder, hvor de er modne for fældning, så det er helt normalt, at vi går i gang med at fælde, siger han og fortæller, mange af skovene er produktionsskove, der også har til formål at producere træ, så der hele tiden plantes, plejes, fældes og tyndes ud.

Alligevel kan mange have svært ved at forstå driften, og derfor modtager Knuthenborg med mellemrum mails fra folk, der ikke forstår, at de flotte bøgetræer skal fældes.

- De fleste af de bøge, som vi har fældet i år, er plantet i 1903 - og er derved 118 år, som er en passende alder for at fælde.

Han fortæller, at forskellige træer har forskellig driftstid.

- I den korte ende er der nål, rødgran og til lærk, der kan fældes efter 40 til 70 år, mens egetræer godt kan blive mellem 120 og 200 år, inden de fældes.

For bøg er der en særlig udfordring på lerjord, fordi træerne efter en alder på omkring de 100-120 år begynder at udvikle "rødkerne".

- Rødkerne betyder at træet bliver mørkt inden i, og er et alderdomstegn, og det bliver kun mere og mere dårlige og endnu senere vælte, siger han og oplyser, at prisen falder 30 - 40 procent, når træet får rødkerne, derfor vælger man som skovejer typisk at fælde dem, lige før de får rødkerne. Så er de i høj kvalitet og kan bruges til møbler, hvilket også er tilfældet for de fleste solgte bøgetræer fra Knuthenborg.

At der de sidste ti år er fældet rigtigt meget bøg på Knuthenborg skydes, at store dele af godsets bøgeskove er plantet fra 1870 og til 1910 og derfor er hugstmodne nu.

Men der kommer også nye bøge i stedet.

- Der er en del selvforyngelse i de bøgekultur som vi har skovet i år, og den bygger vi videre på, ved kun at indplante træer i de områder hvor der ikke er selvforyngelse, siger han og oplyser, at der dog også plantes andre træsorter for at skabe variation i skovene og driften.

Han forstår godt, at nogle skovgæster kan have svært ved at forstå, at der sker så stor forandring på så få år.

- Det er jo meget synligt, når vi fælder og store områder virker helt øde, mens det ikke ses så meget, når vi planter. Dette forår planter vi store arealer, faktisk hele 93.000 træer fordelt på arterne, Eg, bøg, sort valnød, el, birk, lærk, duglas, grandis og rødgran - plus et hav af forskellige træer inden for murene, siger han og oplyser, at det er godt for CO2-regnskabet, at der er mange skove i Danmark.

- Vi oplagrer jo en masse CO2 mens træerne vokser, så det er godt, at skovdriften fungerer - og så kan skovgæsterne glæde sig over, at der er en varieret skov. Det er også godt for dyrene, der både har behov for lys og læ. Faktisk er der flere dyr, som har behov for at varme sig ude i det åbne, når det har været koldt og vådt nogle dage, og der er også gode muligheder for at søge føde i lysningerne også, siger han og oplyser, at der planlægges læ-beplantning i de nye områder, så dyerne har et sted at krybe i ly for vejr og vind.