Annonce
lolland

Opdagelsesrejsende i liv og bevægelse

Anne Gyrite har både dagligstue og værksted samlet i den højtloftede skolestue, hvor der er et flot lystindfald fra haven. Foto: Daniel Brøns
For næsten 18 år siden besluttede kunstneren Anna Gyrite Schütt at købe den nedlagte skole i Norre, hvor hun på 188 kvadratmeter udlever en skabertrang, som hun har haft, siden hun som 11-årig formentlig var Danmarks mest prisvindende skoleelev inden for tegnekunsten med ti nationale førstepræmier. Og ambitionen om at udvikle fantastisk kunst lever videre.

SYDLOLLAND: Det er få mennesker, der har den privilegium at kunne leve af sin kunst, men Anne Gyrite Schütt er en af dem, som det er lykkedes for. Vi møder hende midt i hendes dagligstue, der også fungerer som atelier, udstillingslokale samt et lille hjørne med udstilling af nogle af kunstnerens mest kendte værker, der er gengivet som postkort og plakater. Her finder man også en række af de bøger, som Anne Gyrite Schütt har illustreret. Selv om det er en dagligstue, så er hendes tv gemt godt oppe i den ene ende af spisebordet. Det har dog ingen antenneforbindelse, for hvem ønsker sig et ”husalter”, hvor alt muligt skrammel kommer væltende ind, uden at man selv har valgt det? Der skal være kvalitet i tingene, for ellers er det jo ligegyldigt, fortæller kunstneren, der netop er kommet ind af døren fra en tur til Nordsjælland, hvor hun har afleveret et af sine værker, der er efterspurgte i mange former – måske fordi hun er ambitiøs og forlanger af sig selv, at man altid kan mærke, at det er professionelt og omhyggeligt arbejde – og at det er udført at et menneske, der brænder for at fortolke virkeligheden på en måde, så tilskueren føler noget ved at se værket – og derfor nyder at se på det igen og igen.

- Ingen vil vel lave noget, der er ligegyldigt. Derfor skal man altid gøre sit allerbedste, og den bedste anerkendelse man kan få er jo, når folk elsker kunsten så meget, at de vil se på den igen og igen for at finde nye sider af værket, siger kunstneren, der fokuserer på tegning og oliemalerier – også i den helt store størrelse. Et af hendes fysisk største værker var ved en trappeopgang hos Danmarks Radio i Næstved, som kun skulle have været der midlertidigt et par år.

- Men de nænnede ikke at skille sig af med den, så jeg tror, at de har haft den i 20 år, husker kunstneren, der glæder sig over, at mange kan lide præcis den stil, som hun udvikler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sin egen herre

Modeluner og galleriernes kommercielle ønsker er derfor ikke noget, som Anne Gyrite Schütt vil ligge under for.

- I 80’erne var alle enige om at dødsdømme den æstetiske, klassiske kunst, der havde eksisteret i stort set hele det 20. århundrede. Hvem kan da beslutte sådan noget vrøvl. Tegne og malerkunsten er jo et sprog, og et udtryk, som kunstneren frit kan bruge. Hver eneste teknik - om det er olie, akvarel eller en kulstreg – har sit helt eget sprog og muligheder, så alle skal jo udvikle deres tegnekunst og malekunst præcis med den æstetik og teknik, som de føler for. I min optik fører de klassiske kunst-teknikker til bedre kunst, end når man kaster nogle farver tilfældigt på et lærred på en måde, så man ”kan mærke kunstnerens vrede eller glæde”. Så handler det hele jo om kunstneren og ikke om at skabe et værk, som giver folk en æstetisk kvalitets-oplevelse, siger kunstneren, der i sin karriere har lavet alt muligt.

Hun har stillet op malet portrætter i Tivoli – for at udforske ansigter og møde mennesker. Og hun har også ofte stillet op til firmafester – måske også for at bevise, at man kan portrættere 80 mennesker på to dage. Mest af sin tid bruger hun dog på at male store, kreative værker med budskaber, som det kræver meget lang tid at udvikle. Vigtigst af alt er, at man kan mærke, at der er en kunstner bag, der gennem mange år har optimeret sit håndværk til mindste perfektion for at skabe en oplevelse.

- Og her taler jeg jo ikke om at gengive virkeligheden punkt for punkt til mindste detalje. Jeg taler om at fortolke virkeligheden på en måde, så man gennem min kunst kan mærke mennesker, dyr – og livet i det hele taget, siger hun og viser et portræt af en kvinde på væggen.

- Det er jo noget helt andet end et snapshot, hvor man ofte kan se, at folk smiler krapagtigt til fotografen. Jeg søger efter det indre smil og andre måder, man kan mærke motivet på, siger kunstneren, der søger at være så loyal som muligt over for den virkelighed, som hun skildrer. Det gælder i øvrigt også, når hun arbejder som tegner i retten.

- Et foto er højest et øjebliksudtryk, mens tegnekunsten og malekunsten skal skabe et mere autentisk nærvær takket være iagttagelse over længere tid. Hver en streg er udvalgt og sanset – og resultatet er flere nuancer af personen end bare smilet, siger hun og tilføjer, at det også gælder, når hun tegner i retten.

- Her gør jeg alt for ikke at lade mig påvirke af, hvad den tiltalte har gjort. Jeg illustrerer et menneske, som jeg ser det – og det er med til at gøre værket mere rigtigt, for man kan jo sjældent se på mennesker, om de har gjort forfærdelige ting – ligesom man ikke kan se på forsvareren, om han er et godt menneske, forklarer hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indianer i hjertet

Når man kigger på væggene i stuen, så er der ikke så meget, der direkte tyder på, at Anne Gyrite Schütt ligefrem er en politisk kunstner, men det er hun på mange måder:

- Jeg finder generelt den skarpe blå-rød opdeling i politik problematisk, fordi man ved at binde sig til et bestemt parti forhindrer den fleksibilitet man skal have i hovedet, når man skal kunne tage selvstændig stilling til samfundets udvikling, siger kunstneren, der er uddannet ”Miljølærer” på seminariet i Vordingborg. Miljø og dyrevelfærd ligger hende meget på sinde – hvilket måske bedst er illustreret på et oliemaleri på væggen med en fortvivlet slagter på væggen, der er omgivet af grise med meget forskellige udtryk.

- Det går op for ham, at det er levende væsener – og ikke bare kødstykker. Maleriet er en del af et projekt, jeg kaldte for ”tasty friends” og med det, forsøgte jeg at vise, at dyr har ret til et værdigt liv. Det er helt i orden, at vi som mennesker spiser dem, men de fortjener da, at vi har taget ansvar for dem inden, siger kunstneren, der generelt er bekymret for tilbagegangen for naturen og dyrene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Naturen og stjernerne

Og det er nok også kærligheden til naturen, der medførte, at kvinden, der er opvokset i Idestrup, vendte tilbage til Lolland-Falster for 17 år siden. Inden da havde hun boet i København i 13 år – med atelier og lejlighed og et fællesskab med to norske kunstnere, som hun stadig indimellem samarbejder med.

- Jeg fortryder bestemt ikke de 13 år, som jeg havde i København – inklusive en afstikker til London og Nordirland. Men samtidig har jeg ikke et øjeblik fortrudt, at jeg er flyttet til Norre. Det er skønt at være midt i naturen under stjernerne og eje en have med masser af træer – og et hus med mange fine detaljer, siger kunstneren, der også nyder kulturlivet på Lolland.

- I aften skal jeg til koncert i domkirken, der jo bare er én af de fantastiske kirker, som vi har her på Lolland, siger Anne Gyrite, der dog lige så meget nyder roen, når hun kører hjem igen til det hyggelige hus langt ude på landet.

- Det er virkelig et hus med sjæl, som jeg altid har holdt meget af. Men jeg kunne nu godt bruge lidt mere plads til alle mine projekter, siger hun og erkender, at det ind imellem godt kan være hårdt at følge sin passion.

- Jeg er jo uddannet skolelærer, og der er ingen tvivl om, at mit liv havde været meget anderledes, hvis jeg havde valgt et fast arbejde. Men det var faktisk, da jeg fik tilbudt et lærerjob i Maribo, at jeg kunne se, at nu var jeg ved en skillevej. Enten skulle jeg tage det job, eller også skulle jeg følge min passion. Jeg valgte passionen, der har ført mig på fantastiske oplevelser i store dele af Europa, hvor jeg har udstillet og udsmykket bygninger. Det har ført mig ud i de vildeste udfordringer, såsom at skulle tegne et selskab på 80 personer på to dage – og meget meget andet. Selv om jeg ind imellem godt kan se, at mit private liv også kan være ensomt og travlt i hjemme i Norre, hvor der virkelig er mange opgaver, så har jeg aldrig fortrudt, at jeg har valgt et liv med kunst. Bare man bevarer gejsten for at stræbe efter at udvikle sig, så bliver det aldrig kedeligt, forsikrer hun.

Anne Gyrite kan i 2023 opleves ved de større udstillinger på Lolland. Blandt andet i “Det Blå Tårn” i Bønnelycke Pakhus i Nysted. Hun er også med i “Lys over Lolland” til august. Endelig er hun gæstekunstner på Masnedø Fort – og meget andet.

Annonce
Sport

NFC solgte sig dyrt mod superliga-profilerne

Annonce
Annonce
112

Voldsom ulykke: Tilskadekommen fløjet til Rigshospitalet

Sport

Ærgerlig keeper: Jeg får kun lige fingerspidserne på den

Sport

NFC solgte sig dyrt mod superliga-profilerne

Sport

Fodbold-brag: 250 børn er klar til kamp

Indland

Tilfælde med kighoste er 10 gange højere end normalt

112

Lastbilsulykke på motorvejen

Guldborgsund

Over 20 grader og sol: Populær badebro fjernes

Sport

Rösler glad for beskeden sejr

Sport

AGF-fans fanget i kø efter ulykke

Erhverv

Tyv-starter kampagnen med én type roer

Sport

Inkarneret AGF-fan: Sådan ender kampen

Indland

Energistyrelse: Energikrisen er ikke fortid

Ejendomsvurderinger

Skattevæsenet gjorde det med åbne øjne

Sport

Her er NFC-spillerne, der skal levere sensationen

Kultur

DR vil knække koden til Eurovision Song Contest: Nu skal vi i finalen

Annonce
Lolland

Stoppet af politiet i aftenmørket: Hurtig knallert manglede både lys og bremser

Lolland

Muse-problemer i lokalt supermarked: - Hundene kunne desværre ikke finde det dumme kræ

Kultur

Ramt af sygdom: Springsteen udskyder koncerter

Sport

NFC-træner før AGF-braget: - Vi skal vise hvordan vi spiller fodbold

Lokal nyt

Drev ruten i mere end et årti: John er rystet over lukning

Ugeavisen Lolland

Solcelle-miraklet er fra Holeby

Ugeavisen Guldborgsund

Fire misforståelser om pindsvin

Lolland

Vil investere milliardbeløb i brintanlæg på Lolland

112

Hurtig indsats reddede svin fra kraftig brand

Lokal nyt

Region Sjælland får alvorlig kritik for adgang af persondata

112

56 taget i fartkontroller

Lolland

Borgmester glæder sig over brintprojekt

Erhverv

Nomineret til pris: Medarbejderudvikling driver forretningen

Vejret

Sidste dag med sommerlige temperaturer

Erhverv

Booking.com: Vi forstår fuldt ud frustrationen

Lolland

Bundbitter fisker: - Grødhoveder ødelægger vores fangst

Lokal nyt

Ingen tog i hele efterårsferien

Indland

Åbner for at flere faggrupper kan få del i lønløft

Guldborgsund

Uniformer fylder gadebilledet: Forsvarets frivillige hyldes lokalt

Guldborgsund

Holder igen med de helt store koncertnavne

Annonce
Annonce
112

Uden fast bopæl - og nu også uden bil

Ugeavisen Guldborgsund

Populært børneloppemarked er tilbage

Vejret

Sikke et syn: I vesten stiger solen op

Indland

Tilbagekaldes efter fund af salmonella

Ugeavisen Lolland

Fiskere: Tidevandet fra Stigsnæs har dræbt havbunden

Guldborgsund

Fugleinfluenza i fjerkræbesætning på Lolland

Guldborgsund

Efter syv år: Forstanderpar stopper

Lokal nyt

17-årigs ledsager havde lommerne fulde af hash

Lokal nyt

Far var anfører sidst AGF spillede i Nykøbing

Guldborgsund

Nu melder kendt forfatter sig ind i præstegårds-debatten

Indland

Fødselslæger: Ingen udsigt til flere aborter trods højere ugegrænse

Lokal nyt

Betalinger til lokale manglede: Nu bliver de hevet i retten

Guldborgsund

Politiet er klar til AGF-kamp: Det forventer de

Guldborgsund

Ældreråd slår fast: Det er en katastrofal beslutning