SANDHEDEN OM MARIBOSPEJDERNE

MARIBO: ”Du skal da gå til spejder”.

Sådan lyder opfordringen til børnene i mange familier lige nu, når foråret nærmer sig, og forældre vil give deres blege børn mulighed for at få farve i kinderne. I harmoni med naturen – og i et fællesskab, hvor man får nye venner og nye sociale og faglige kompetencer.

Men er det mon så godt, som man kunne håbe, tænker jeg, da jeg ankommer til Spejdervænget og parkerer langt væk fra husene, så ingen opdager, at jeg er kommet.

Er der mon nogle, der græder et sted? Nogle, der er blevet væk? Eller måske bare én, der går og putter sig – trist og alene, fordi spejdernes værste bølle lusker rundt og leder efter sit næste offer?

Efter at have trasket lidt frem og tilbage på pladsen og undersøgt alle oplagte gemmesteder, må jeg konstatere, at der kun er fuglesang og latter og snak i området, hvor der er fire huse. To af dem tilhører spejderne, og efter at have opgivet håbet om en større afsløring, giver jeg mig til kende ved et af husene og siger pænt goddag til de små børn, der opholder sig ved ”Ulvehytten”, hvor der også findes en tilhørende bålhytte.

Her holder mini’erne og mikro’erne til i dag, og de er godt i gang med at vende pandekager sammen med et par af de 12 ledere, der er tilknyttet Maribospejderne.

Efter de obligatoriske billeder, der følger med, når man ankommer med et stort kamera, spørger jeg en af pigerne, om det er sjovt:

Hun udbryder oplagt:

- Det er lidt svært, men vi får jo både pandekager og pandekagemærket.

Pigen bekræftes med lignende svar fra de andre børn, der enten løber rundt, bager pandekager eller bare sidder og snakker.

Jeg vil helst ikke ødelægge den gode stemning, men alligevel spørger jeg forsigtigt, om der ikke er nogen der slår.

Pigen med stegepanden tænker sig lidt om og svarer alvorligt:

- I min skole er der nogle der slår, men det gør børnene ikke her, fastslår hun bestemt, mens veninden ved siden af alvorligt nikker bekræftende, inden de igen stiller op til fotografering.

Efter en snak med yderligere et par børn og et par af lederne, bevæger jeg mig ned til et andet hus, der også har et opholdsområde udendørs, hvor der bages pandekager. Det kaldes ”Mejsehuset”, og foran huset står en gruppe større børn og hygger sig med pandekagebageriet.

Heldigvis har de større børn nok udviklet en lidt mere kritisk sans end de små, så efter den indledende fotografering spørger jeg forsigtigt:

Slås I aldrig hernede? Hvem er det, der mobber de andre mest? spørger jeg håbefuldt ud i gruppen, der tøver et øjeblik, hvorefter en ung fyr stopper med at vende sine pandekager i luften og udbryder.

- Sådan noget gør man altså ikke her, men det er altså ikke altid sjovt, når vi skal samle skrald en halv lørdag, udbryder han og suppleres af en kammerat, som han vistnok også går til fodbold med:

- Men vi får da chokoladekiks for det, griner kammeraten, inden han engageret går i gang med at blande noget mere pandekagedej.

På pladsen kan man også finde et par forældre, der heller ikke kan kaste ret meget kritisk lys over spejderlivet. Forældrene har medbragt deres små piger, der er i færd med at slå kolbøtter og tumle med deres tøjkaniner.

- Det er et megahyggeligt sted, siger den ene, der elsker at komme med til spejder, hvor datteren snart når en alder, hvor hun kan blive mikro. Både hun og veninden er ofte med på spejderlejre, når de cirka 50 aktive spejdere skal på tur sammen.

Ugeavisen tager til sidst en snak med en af lederne Martin Albrechtsen, der ikke er overrasket over, at Ugeavisen kun kan finde glade børn hernede.

- Det er jo sommer, og vi er næsten altid ude. Så er der masser af plads – og desuden er der altid nok af voksne til at sikre, at aktiviteterne kører. Så er der styr på tingene, og det hjælper jo, når man skal have en god stemning, siger han og tilføjer, at man da godt kan få brug for at hæve stemmen ind imellem.

- Men når man gør det sjældent, så virker det jo meget bedre, siger han og fortæller, at han er glad for det stærke fællesskab, som de voksne får gennem planlægning af aktiviteter, der kan være alt muligt - fra pandekagebageri til binding af knob og bygning af fuglehuse.

- Vi gør også meget ud af at undersøge naturen og færdes i den. Og vil vi ud på vandet, har vi ovenikøbet kanoer, siger han og oplyser, at der altid er plads til flere, der har lyst til at gå til spejder.

Se billeder