Sognefogedvænget er endt som gidsel

RØDBYHAVN: En del af beboerne i Sognefogedvænget i Rødbyhavn kunne efter års tovtrækkeri i 2022 ånde lettet op. Deres boliger var slidt op, men de kunne i første omgang ikke få lov til at renovere dem for lejernes egne penge, der står i Landsbyggefonden. Lolland Kommune skulle nemlig godkende renoveringen og bevilge en mindre med-finansiering på 0,7 procent af anlægssummen, der lyder på 70 millioner kroner.

Trods kommunens beskedne økonomiske medvirken, handlede sagen dog om andet end pengene. For selv om 99,3 procent af pengene kommer fra lejerne selv, ønskede kommunen i første omgang at beslutte, hvem der skulle flytte ind igen efter renoveringen. Der skulle i hvert tilfælde ikke være socialt udsatte, og ikke så overraskende nægtede beboerne derfor at underskrive aftalen, der havde til formål at fratage dem deres hjem. En aftale, der ifølge førende boligjurister i øvrigt ville være ulovlig.

Sagen endte derfor i Ankestyrelsen, der lige nu er ved at undersøge sagsforløbet. Ender sagen med et nederlag til kommunen, vil den formentlig få nye vanskeligheder, hvis den også i fremtiden ønsker at forhindre socialt udsatte beboere i andre byggerier at få renoveret deres boliger.

Det mener i hvert tilfælde Annette Bredtved-Hansen, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Sognefogedvænget.

- Lige nu burde vi jo være glade og rolige, for vi har jo i slutningen af 2022 omsider fået en aftale med kommunen om, at alle beboerne i stue-etagen - uanset social situation - alligevel vil få ret til at flytte tilbage efter endt renovering. Alle har skrevet under, men nu spøger sagen i Ankestyrelsen, der skal afgøre, om kommunens praksis er lovlig, og det skal vores aftale pludselig blandes sammen med, forklarer hun.

Med aftalen i slutningen af 2022 blev lejerne på første sal ladt i stikken, fordi der her også bor enkelte beboere med en lejekontrakt, der efter normal retspraksis ville give dem ret til at flytte tilbage. Men da der fremover kommer étplans-huse uden boliger på første sal, skulle disse lejere i stedet blot tilbydes genhusning et andet sted udenfor bebyggelsen.

- Men de kan måske få ret til at flytte tilbage til en ledig bolig i stue-etagen, hvis sagen i Ankestyrelsen falder kommunen imod. Derudover tror jeg ikke, at Ankestyrelses-sagen vil påvirke aftalen, siger Anette Bredtved-Hansen, der gætter på, at yderligere cirka fem ekstra lejere i givet fald vil komme i spil og få ret til at flytte tilbage.

- Vi er noget pressede, fordi kommunen har givet sit blå stempel ved at underskrive ”Skema A”, der er en formel aftale om, at nu gennemfører vi saneringen. Kommunen har dog ikke underskrevet ”Skema B”, der er det sidste dokument i sagen, når alle byggetegninger er lavet og man er klar til at bygge, forklarer Annette Bredtved-Hansen, der fra kommunen har fået at vide, at administrationen vil forsøge tilbagekalde kommunens underskrift på ”Skema A”, hvis sagen i Ankestyrelsen går kommunen imod.

Derfor føler hun sig voldsomt presset, fordi kommunen beder hende gøre det umulige.

- Truslen om at aflyse aftalen er meget mærkelig, for Landsbyggefonden har fortalt mig, at kommunens underskrift på ”Skema A” ikke kan tilbagekaldes. En aftale er altså en aftale, siger beboerformanden, der har fremsendt en mail, der dokumenterer hendes udsagn.

Annette Bredtved-Hansen er derfor i den meget svære situation, at hun har fået en god aftale, men kun kan få sin aftalepartner til at gennemføre den, hvis hun påvirker Ankestyrelsen til at standse sagen.

- Det er tydeligt, at kommunen prøver at bruge os til at lægge pres på Ankestyrelsen for at lukke sagen, fordi vi helst vil sikre aftalen for de 19 lejere, der nu har en ret god aftale, ligesom dem med lejekontrakt på førstesalen trods alt er sikret genhusning. Men Ankestyrelsen siger til mig, at sagen skal køres til ende, og det har vi ingen indflydelse på. Det vil derfor undre mig, hvis kommunen ikke arbejder videre ud fra det, der er aftalt - og respekterer, at de statslige styrelser arbejder for at sikre lovligheden i den kommunale administration, siger hun.

Boligpolitisk Udviklingskonsulent i Lolland Kommune Cecilie Bjørn bekræfter, at der nu presses på for at få sagen standset i Ankestyrelsen - og hun vurderer, at kommunen har gode muligheder for at trække sig fra aftalen med Sognefogedvænget også. Hun forklarer i en mail til redaktionen (redigeret).

- Formelt er det sådan, at ”Skema B” skal være modtaget i kommunen, senest 36 måneder efter at ”Skema A” er underskrevet. Der kan mellem ”Skema A og B” ske væsentlige ændringer i projektet eller dets økonomi, der gør at ”Skema B” ikke kan godkendes, skriver hun.

Om det er en ”væsentlig ændring i projektet”, at flere beboere i mellemtiden ifølge Ankestyrelsen får bekræftet deres ret til at flytte tilbage, uddybes ikke. Sikkert er det dog, at ”Skema B” først underskrives, når alle parter har godkendt projektet – herunder altså også Lolland Kommune, der dog naturligvis risikerer endnu en retslig konflikt, hvis der ikke skrives under på det endelige dokument. Kommunen har desuden en interesse i at trække afgørelsen ud, idet kommunen alene afgør, om fristen på de 36 måneder skal kunne forlænges.

Cecilie Bjørn mener dog, at sagen i Ankestyrelsen ikke primært handler om, hvorvidt kommunen må opstille sociale kriterier ved godkendelse af saneringsprojekter, og at den derfor skal droppes. Konsulenten skriver blandt andet i sin mail (redigeret):

- Sagen handler også om, at kommunen havde en aftale med den forrige administrator - ud fra en forventning om at de repræsenterede Sognefogedvænget. Det forhold er det blevet rejst tvivl om, og Sognefogedvænget har siden fået en anden administrator. Nu er sagen jo løst, og Sognefogedvænget har fremsendt forslag til nye tilsagnsvilkår, som kommunen til fulde har tilsluttet sig. Grundlaget for sagen i Ankestyrelsen er derfor ændret, og det er kommunens vurdering, at sagen derfor bør bortfalde, skriver hun.

Kommunens svar peger derfor tilbage til sagens oprindelse - dengang beboerne første gang søgte om sanering. Dengang opdagede beboerne ved et tilfælde, at deres administrationsselskab Boligforeningen Lolland havde indgået en meget besynderlig aftale med Lolland Kommune om sanering, som ville have medført, at næsten ingen beboerne ville få ret til at flytte tilbage igen.

Aftalen blev stoppet i sidste øjeblik, og Annette Bredtved-Hansen søger stadig forgæves efter et svar på, hvordan den aftale nogensinde blev indgået uden beboernes samtykke.

- Den dag i dag undrer vi os stadig over, hvorfor vores administrator forsøgte at indgå en aftale, der helt åbenlyst skulle sætte os ud af vores boliger permanent. Det undrer os også, at kommunens forhandlere ikke kunne se paradokset i, at deres modpart skulle ønske at blive smidt ud af deres boliger. Alle advarselslamper blinkede, og alligevel undersøgte ingen, om Boligforeningen Lolland havde det nødvendige mandat til at forhandle. Nu har vi Boligselskabet Danmark som administrator, og de har hjulpet os til at få en ny aftale, som vi i hvert tilfælde står ved, siger hun og tilføjer, at hun er ked af den nyopståede strid:

- Vi er jo ikke uenige i det principielle om, at der skal arbejdes hen imod en mere blandet beboer-sammensætning. Derfor har vi accepteret, at der skal være sociale kriterier for indflytning, i samme øjeblik alle de nuværende beboere igen er blevet genhuset i et saneret Sognefogedvænge. Misæren handler derfor kun om, at kommunen ikke ønsker en principiel afgørelse i Ankestyrelsen, der går kommunen imod. Det kan da ikke passe, at vi skal være gidsler i det spil, og at det skal gå ud over vores projekt og alle beboerne i Sognefogedvænget, siger hun.