Annonce
Anden verdenskrig

Stukket for 150 kroner

6. april 1945 henrettede nazisterne Ludvig Reventlow. Arkitekt Mogens Koch har tegnet mindestøtten for ham, der står i Reventlowparken på Vestlolland. Foto: Jan Knudsen

OPDATERET: 75 år siden i dag, at Ludvig Reventlow blev likvideret af Gestapo.

PEDERSTRUP Død for Danmarks frihed.

Sådan står der på den mindestøtte i Reventlowparken, som i 1947 blev rejst af Ludvig Reventlows venner.

Det er i dag 75 år siden, at Ludvig Alfred Otto greve Reventlow, der var modstandsmand under anden verdenskrig, blev henrettet sammen med andre modstandsfolk på ordre fra Werner Best i Ryvangen.

Han ligger begravet i Mindelunden i Ryvangen.

Ludvig gik i skole på Herluftsholm, blev student der, og dommerfuldmægtig i Kolding i 1943 og flyttede i 1944 til København og arbejdede som fuldmægtig for statsadvokaten.

Han distribuerede forbudte tryksager, udfærdigede falske papirer, og i Studenternes Efterretnings- tjeneste organiserede han våbentransporter og hemmelige informationer fra Sverige.

Tyskerne tog hans mor og to brødre som gidsler i februar 1945 for at få anholdt Ludvig Reventlow. Det lykkedes den 5. marts 1945, da Reventlow blev forrådt af en stikker og anholdt af Gestapo.

Ludvig Reventlow har uden tvivl haft sin gang på Pederstrup, siger formanden for Reventlowparkens Støttekreds, Mogens Warrer:

- Hans farfar var Ludvig Eduard Reventlow på Pederstrup. Hans far var Otto Ferdinand Reventlow, som var født på Skelstofte ved Pederstrupvej.

- Ludvig blev angivet til tyskerne af en pressefotograf fra Berlingske Tidende, som var blevet sur på ham. Fotografen fik 150 kroner af Gestapo. Fotografen kom ind på en barberstue i København og satte sig i en ledig stol, men fik at vide, at den var reserveret til en kunde, der havde bestilt tid.

- Det var Ludvig Reventlow, og fotografen vidste, at han var efterlyst. Gestapo hentede Ludvig i frisørsalonen, og han blev henrettet mindre end en måned før befrielsen. Fotografen blev i øvrigt dømt til døden i 1947, men jeg ved ikke, om dommen blev fuldbyrdet, fortæller Mogens Warrer.

Ludvigs længstlevende bror, Claus Detlev Reventlow, døde i 2008.

Mindestenen i Reventlowparken blev sat i 1947 af Ludvig Reventlows venner. Mindesmærket af sandsten er udformet af den danske arkitekt Mogens Koch.

OPDATERET 1. maj I artiklen skrev vi ved udgivelsen, at han blev stukket for 200 kroner.
Det var imidlertid kun 150 kroner, som stikkeren, der havde en svoger, der var ansat i Gestapo, fik for at stikke Ludvig Reventlow.
Det har en af modstandsfolkene fra dengang, Bibs Madsen - en nær ven af Ludvig - fortalt i et interview med Kristeligt Dagblad for et år siden, har vi siden googlet os frem til.
Ifølge Bibs Madsen blev stikkeren dømt i 1946 og siden benådet efter få måneders fængsel.

  • 6. april 1945 henrettede nazisterne Ludvig Reventlow. Arkitekt Mogens Koch har tegnet mindestøtten for ham, der står i Reventlowparken på Vestlolland. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig