Annonce
Femern

SEBASTIAN FANDT DRØMMEJOBBET LIGE OM HJØRNET

Sebastian Kamper Jacobsen fra Errindlev er en af Femernbæltprojektets mange lærlinge. Når han har tegnet noget på sin computer, kan han gå ud på byggepladsen og se det blive en konkret del af danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt. Foto: Birgitta Andersen
21-årige Sebastian Kamper Jacobsen elsker sin fødeø Lolland og vil helst ikke forlade den. Nu har han fået mulighed for at få sin drømmeuddannelse på Femernprojektet.

FEMERN: Da Sebastian Kamper Jacobsen blev student fra Maribo Gymnasium i 2020 vidste han ikke, hvad fremtiden skulle byde på. Men én ting var han sikker på.

- Jeg vil helst ikke væk fra Lolland. Jeg er tryg hernede. Jeg ved godt, at mange af mine kammerater har travlt med at komme væk, når de har fået huen på. Men sådan har jeg det slet ikke, fortæller Sebastian.

I dag har den unge mand fra Errindlev fundet sit ståsted, og det blot fem kilometer fra barndomshjemmet - på Nordeuropas største byggeplads, Femernbæltprojektet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lidt ligesom Lego

Efter et par år med forskellige småjobs, fandt Sebastian sig selv siddende i en stol på Jobcentret i Nakskov med spørgsmålet: "Hvad kan jeg blive?".

- Da jeg kom ud på Jobcentret, var det bare meningen, at jeg skulle ud og prøve forskellige typer af praktik. Men jeg havde selv siddet og søgt lidt på Uddannelsesguiden, og faldt over uddannelsen til "teknisk designer", fortæller Sebastian

Som teknisk designer arbejder man med 3D-tegneprogrammer for at lave modeller til brug for bygge- og anlægsbranchen.

- Jeg har altid godt kunne lide at bygge med Lego, og det var lidt ligesom det ... bare på computeren. Og ham, der sad på Jobcentret, kendte til uddannelsen og sagde: "Den kan jeg rent faktisk hjælpe dig med at komme ind på".

- Så gik der en måned, og så var jeg i gang med uddannelsen, fortæller Sebastian.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ser det virke

Det viste sig også, at uddannelsen gav mulighed for at få praktisk erfaring blot fem kilometer væk fra barndomshjemmet, hos Femern Link Contractors (FLC) på Nordeuropas største anlægsprojekt - Femernbælttunnelen.

- Jeg tænkte "Det der er for stort for mig. Det kan jeg slet ikke få lov til". Men da jeg begyndte at snakke med Jobcentret om uddannelsen, og de pegede på Femern som mulighed for en læreplads, så begyndte jeg også at tænke: "Hey, det kunne faktisk være ret fedt", fortæller en glad Sebastian.

Som lokal ung har han fulgt tilblivelsen af Femernbæltforbindelsen fra første parket.

- Det har jo ligget i baghaven i mange år. Jeg kan huske, vi havde om det i skolen tilbage i 2012. Jeg synes, det var spændende at høre om planerne, siger Sebastian, der også kører ned på diget sammen med sin familie for at følge det store byggeprojekt.

- Vi snakker om, hvordan det ser ud nu, og hvordan det så ud engang. Det er kæmpe stort, og jeg vil mene, at det her bliver godt for Lolland i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vanvittigt stort

Nu er Sebastian selv en af de små brikker i det meget store puslespil, som udgør Femernbæltprojektet. Han sidder foran sin computer hos FLC og tegner jerndragere i cementblokke til elementfabrikkens fundament, forsyningslinjer i grøfter, bomanlæg til sikkerhedstjekket og vejføring i bakket terræn.

Og lige uden for vinduet skyder projekter op, som har elementer tegnet af Sebastian inde på kontoret.

- Det er sjovt at sidde og tegne noget, som man så kan gå ud og se virke bagefter, fortæller han.

Det er sjovt at sidde og tegne noget, som man så kan gå ud og se virke bagefter.

Sebastian Kamper Jacobsen, lokal lærling på Femernbæltprojektet

Arbejdet har også ført knægten, som ellers stod ude på diget, helt ind på den gigantiske byggeplads.

-Jeg havde kun stået på hver side af hegnet rundt om projektet, og der synes man, at man ikke kan se noget som helst. Så kommer man ind på selve pladsen, og så er det så stort, at man heller ikke her kan se noget som helst. Det er vanvittigt, så stort det er, fortæller han benovet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Drømmer om lokalt job

Allerede 9. januar skal Sebastian dog tilbage på skolebænken, og han kommer til at savne arbejdslivet hos FLC, som han først vender tilbage til om et halvt år.

- Det er vildt, så hurtigt tiden er gået her. Jeg er så glad for at være her, og glæder mig til at cykle på arbejde hver dag, siger han.

For en ung mand, der kommer fra fredelige Errindlev på Sydlolland, og helst ikke bevæger sig længere væk end Nykøbing, er det at skulle på uddannelse i Roskilde noget af et spring ud på det dybe vand. Når Sebastian er på skolen, bor han på skolehjem. Men storbylivet frister ikke.

- Jeg er ikke et bybarn. Jeg kan bedre lide det her, hvor der er mere roligt.

- Så det var sådan lidt "uhhh!", da jeg hørte, at uddannelsen lå i Roskilde. Det var jeg jo lidt utryg ved. Jeg tænkte, at jeg skulle bare igennem, så jeg kunne komme hjem igen, griner Sebastian, som har hele sit netværk på Lolland og i barndomsbyen Errindlev.

Her mødes han med sine jævnaldrende venner og spiller fodbold.

- Jeg er ligeglad med, at Lolland bliver talt ned. Jeg ved, hvordan jeg har det her. Det er vigtigst for mig.  Her er mere roligt end i byen - specielt her på Sydlolland. Det længste væk, jeg kører, er til Falster. Og det er mest for Nykøbings skyld, konstaterer Sebastian.

Jeg er ligeglad med, at Lolland bliver talt ned. Jeg ved, hvordan jeg har det her. Det er vigtigst for mig.

Sebastian Kamper Jacobsen, lokal lærling på Femernbæltprojektet

Sebastian er færdig som teknisk designer inden for bygge og anlæg i 2025. Han håber, at der også i fremtiden vil være jobmuligheder på Lolland, så han kan blive på sin elskede fødeø.

- Jeg ville gerne have job her på projektet, når jeg er færdig. Men ellers er jeg villig til at sige, at Nykøbing er en mulighed. Jeg vil helst ikke længere væk.

  • Sebastian Kamper Jacobsen fra Errindlev er en af Femernbæltprojektets mange lærlinge. Når han har tegnet noget på sin computer, kan han gå ud på byggepladsen og se det blive en konkret del af danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt. Foto: Birgitta Andersen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud