Annonce
Guldborgsund

FORVENTET BESØGSTAL TIL NÆSTE ÅRS REVY ER SKRUET I VEJRET

Søgningen mod næste års Nykøbing Falster Revy er stor, selvom der fortsat er to uger, til det officielle billetsalg åbner. Foto: Ingrid Riis
Interessen for Nykøbing Falster Revyen er stigende efter endnu en pris som årets bedste, og det har fået direktøren til at skifte navnet til et gammelt og velkendt kælenavn.

NYKØBING: Denne sommer har 25.000 mennesker overværet revyen, der viste sig at være Danmarks bedste, og prisen har medført en stor travlhed blandt personalet. Hjemmesiden skal opdateres, der er blevet givet interviews, og der er modtaget så mange mails fra selskaber med forhåndsbestillinger, at direktionen har ændret næste års forventede besøgstal til 30.000.

For Nykøbing Falster Revyen kan noget, mener direktør Mickey Pless. At holdet vandt prisen for bedste revy ikke kun i år men også i 2019 umiddelbart efter overtagelsen fra Flemming Krøll er en succeshistorie.

- Andre revyer skiftede direktør i samme periode, men med faldende billetindtægter til følge. Det oplevede vi ikke. Det lykkedes at køre revyen videre, selvom vi havde store sko at udfylde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nykøbing Falster Revyen er stadig en festlig folkerevy, som den altid har været, men med de mere betænksomme numre har vi drejet den til at være lidt mere moderne.

Mickey Pless, direktør, Nykøbing Falster Revyen

Udover glæden efter søndagens prisfest ved Revyernes Revy er han fire dage efter fyldt af en stor taknemmelighed. En taknemmelighed for at sommeren gik, som den gjorde, selvom det startede ulykkeligt ud med, at han og hans kone, Lone, mistede et barn i løbet af graviditeten, og at man skulle finde et fodfæste efter to års modstand under coronakrisen.

- Vi har mærket så meget kærlighed fra publikum og en stor taknemmelighed til holdet for at have gjort det her. Det er ikke kun Lone og mig - vi er mange mennesker, der har arbejdet hårdt i de seneste to år for at stable det her på benene.

Festlig og moderne

En af årsagerne til, at Nykøbing Falster Revyen vandt prisen som årets bedste, var modet til at turde inddrage et par alvorlige numre ind imellem alt det sjove.

Det mod kom ikke fra Mickey Pless selv, forklarer han. Det kom fra resten af holdet, der i månedsvis forsøgte at overtale ham. Bedst som han havde sovet på det og var gået med til det, ændrede han holdning. Men til sidst endte han med at tage dem med. Blandt andet et indslag om Ukraine og et indslag om de sårbare sind, som Bente Eskesen fremførte ved en præstation, der var med til at give hende Årets Dirch-prisen.

Vi har mærket så meget kærlighed fra publikum og en stor taknemmelighed til holdet for at have gjort det her. Det er ikke kun Lone og mig - vi er mange mennesker, der har arbejdet hårdt i de seneste to år for at stable det her på benene.

Mickey Pless, direktør, Nykøbing Falster Revyen

- Nykøbing Falster Revyen er stadig en festlig folkerevy, som den altid har været, men med de mere betænksomme numre har vi drejet den til at være lidt mere moderne. De indslag skal ikke fylde meget af revyen, men det er fint at lade publikum forlade salen med lidt at tænke over, siger Mickey Pless og tilføjer, at der til især de to numre er kommet mange positive tilkendegivelser både både unge og ældre, som selv har haft det inde på livet.

På et tidligt tidspunkt i planlægningen spørger instruktørerne ud i rummet, om der er numre, som skuespillerne er særligt glade for. Her nævnte Bente Eskesen selv "Sårbare Sind".

- Jeg var ikke sikker på, at Bente skulle lave det nummer. Men Rasmus (Krogsgaard, red.) sagde, at det skulle være en moden dame eller herre, der fremførte den, og det var helt rigtigt set.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Revykøbing er tilbage

Når man har vundet Årets Revy to gange efter hinanden ligger der mildest talt et temmelig stort pres på skuldrene af Mickey og Lone Pless for at toppe den præstation. Allerede nu mærker de tydeligt, hvordan folk søger mod Nykøbing frem for andre danske revyer.

Busselskaber og foreninger har skrevet og sagt, at de efter en årrække med en anden revy har lyst til at skifte og i stedet besøge Nykøbing.

Eller som byen igen vil komme til at hedde to måneder hen over sommeren: Revykøbing.

- Vi ændrer simpelthen navnet. Sejr Volmer Sørensen opfandt navnet Revykøbing for længe siden, og af en eller anden grund faldt det fra. Men nu har jeg hørt flere tale om det, imens de var på vej ind i teatret, så nu ændrer vi navnet. Der skal nok være nogen, der kan huske det.

  • NYK revy-162
    Søgningen mod næste års Nykøbing Falster Revy er stor, selvom der fortsat er to uger, til det officielle billetsalg åbner. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig